Servicemindede hospitalsserviceassistenter søges til 37 timers stillinger.
Vi søger to nye serviceassistenter i Serviceafsnit Køge på Sjællands Universitetshospital Køge med start h.h.v. d. 1. januar og d. 1. februar 2026.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge med skiftende vagter, herunder weekender og helligdage, i tidsrummet kl. 6.00 - 20.30.
Serviceafsnit Køge er en travl afdeling, hvor der fokuseres på kvaliteten af den leverede service og den nære kontakt med samarbejdspartnere. Medarbejderne er med til at skabe gode patientforløb. De arbejder i teams på de afdelinger, de er tilknyttet.
Jobbeskrivelse
Du vil indgå i servicegruppe S14, der varetager vigtige servicefunktioner som bl.a. rengøring, transport af patienter, madhåndtering, samt uddeling af mad til patienter.
Servicegruppen er delvis selvstyrende og handler dagligt selvstændigt i planlægningen af arbejdet i henhold til ledelsens retningslinjer.
Stillingen indebærer bl.a. følgende arbejdsopgaver
Vi forventer, at du
Serviceafsnit Køge kan tilbyde
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte serviceleder Lars Holm, tlf. 47 32 84 03.
Ansøgningen
Din ansøgning og CV skal sendes via ansøgningslinket her på siden. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 50, 2025.
Om Serviceafsnit Køge
Hjertet i Serviceafsnit Køge på Sjællands Universitetshospital Køge er medarbejderne. De løser en lang række opgaver, hvoraf nogle er synlige for patienter og pårørende, andre kun for personalet. Der leveres en meget bred vifte af rengørings- og patientserviceopgaver, linnedhåndtering, specielrengøring og kapelfunktion.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her