Har du erfaring med at arbejde med børn? Er du nysgerrig på Minecraft og Roblox, og vil du være en tryg voksen for en dreng på 5 år? Så læs med her!
Om opgaven
Stillingen er hos en sød og glad dreng på 5 år, der elsker at bygge Lego, spille Roblox og Minecraft og se videoer på YouTube. Han bor sammen med sin familie i Frederikssund, og de har også en kat i hjemmet.
Drengen har Asperger og kan godt lide en forudsigelig hverdag med faste strukturer og rutiner.
Opgaven er at give drengen nogle hyggelige eftermiddage et par gange om måneden. Det kan fx være at I spiller Minecraft eller Roblox, går en lille tur, eller leger.
Om dig
Du har erfaring med at arbejde med børn og er god til at skabe en tryg relation. Du trives godt med struktur og kan hjælpe drengen med at skabe forudsigelighed i rammerne omkring ham.
Du må meget gerne kende Minecraft og Roblox og have lyst til at bruge tid i de to universer sammen med drengen.
Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer om måneden. Arbejdstiden ligger:
3 timer hver anden weekend, lørdag eller søndag i tidsrummet mellem kl. 10.00 - 15.00.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk