Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Brænder du for at gøre en mærkbar forskel for nogen og have en hjemlig arbejdsplads hvor der er tid og mulighed for det i dit job, så kom og hjælp vores familie. 🙂
Jeg mangler en moden, positiv, rolig, rummelig, stabil og ansvarsbevidst person til hjælp for mig og mine 2 handicappede piger på 22 og 13 år. Pigerne har en genetisk sygdom som gør, de har brug for hjælp til alt i deres hverdag, og som også kan give vågne aftener og nætter.
Du skal have uddannelse eller erfaring indenfor personlig pleje, omsorg eller pædagogik, og gerne arbejdet med børn i tidligere job.
Arbejdsopgaver vil primært være:
Hygge, overvågning, spise, pasning, pleje og omsorg for pigerne.
Der vil være en indkøringsperiode om dagen i et stykke tid, således du har mulighed for at lære pigerne og rutinerne at kende.
Det er vigtigt for os, at du har overskud og energien til at hjælpe os, og at du kan favne og bidrage med hjertevarme og lysten til at hjælpe vores familie og indgå i vores team.
Vi bor i 9480 området, og du skal kunne komme i bil til os.
Stillingen er på 37 timer, der fordeles på 3 aftener/nætter om ugen efter aftale.
Du skal dog også kunne være fleksibel, således når der i perioder med sygdom eller ferie m.v. hos pigernes øvrige hjælpere, er mulighed for at du kan hjælpe i dagtimer eller flere aftener/nætter.
Jeg beder dig være opmærksom på at lønvilkår følger kommunalt løntrin = 170,94 kr. + tillæg, og at der skal kunne fremvises straffeattest.
Opstart hurtigst muligt. – Vi forventer, du er seriøs i din henvendelse og har lyst til jobbet i en længere periode.
Med venlig hilsen
Bente Jakobsen
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Hvis du føler, at jobbet lige er dig, så skriv lidt om dig selv med CV vedlagt og mail din ansøgning til bjllb@post9.tele.dk senest d. 20.02.2026
Ansøgningerne vil blive gennemgået løbende, men har du ikke fået en tilbagemelding fra os inden 28.02.2026 må du betragte stillingen som værende besat til anden side.
Om BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk