Jeg søger en handicaphjælper til et vikariat på 28 timer om ugen, med mulighed for fastansættelse fra 1. november 2026.
Vagterne vil typisk være omkring 2 vagter om ugen og ligge i tidsrummet kl. 08.00–22.00 eller kl. 08.00–21.00.
Lidt om migJeg er 28 år, kørestolsbruger og har muskelsvind. Jeg kan ikke stå eller gå, og jeg har begrænset brug af mine hænder. Derfor har jeg brug for hjælp til de praktiske ting i hverdagen, men også til at få hverdagen til at hænge sammen, så der er plads til både oplevelser, spontanitet og hygge.
Dine opgaver kan blandt andet være:
Jeg træner hjemme med min boksepude og går meget op i musik. Jeg laver også selv musik og har en ret bred musiksmag – alt fra Eminem, Slipknot og Behemoth til Chris Stapleton, Brad Paisley og Phlake.
Jeg interesserer mig også for politik og MMA -behøver du ikke at se med på :-)
Jeg elsker at gå til koncerter, spise god mad, spille WoW, shoppe og gå i byen. Derudover er jeg amatørmodel og har en stor kærlighed til tatoveringer.
Jeg bor sammen med min kone, vores to kaniner og vores fisk. Jeg vil nok selv beskrive mig som lidt hippie-agtig. Jeg tror på, at hvor der er hjerterum og god karma, kan man få næsten alt til at fungere.
Hvem søger jeg?Jeg leder efter en person, der er stabil, ansvarlig, fleksibel og har et godt humør. Det vigtigste for mig er, at vi fungerer godt sammen, og at du kan være med til at skabe en tryg og rar hverdag.
Du behøver ikke have erfaring som handicaphjælper. Det vigtigste er, at du er åben, lærenem og har lyst til jobbet. Jeg sørger selvfølgelig for, at du bliver lært ordentligt op.
Hvis du tænker, at det kunne være noget for dig, så send mig gerne en ansøgning via linket, med lidt om dig selv og hvorfor du kunne have lyst til at være min hjælper.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.