Handicaphjælper søges!

fuldtid
Handicaphjælper søges!
  • FairCare
  • 6200 Aabenraa

Jeg søger en handicaphjælper til mit team, som består af 5 hjælpere.

Jeg er en kvinde, årgang 1956 med CP, bosat i 6230 Hjordkær sammen med min mand.
Jeg er kørestolsbruger og er bevilliget en BPA-ordning.

Stillingen er på 36 timer om uge og ligger i et rul hen over alle ugens dage i en fast vagtplan.
Vagterne er 24 timer fra 7.30 – 7.30

Jeg har brug for hjælp til personlig pleje, praktisk huslige pligter, indkøb og madlavning.

Derudover har jeg brug for ledsagelse til aktiviteter, køre min bil og hjælpe mig med træningen.

Mine interesser er:

Naturen, køreturer, spille, kirken og familien.

Det er meget vigtigt for mig, at du er et roligt og omgængeligt menneske.
At du har en god situationsfornemmelse og kan underholde dig selv, hvis det kræves.
Du er fleksibel og indstillet på, at træde til ved sygdom og ferie.
Du må meget gerne være praktisk anlagt og skal kunne lide at lave mad, derudover har du kørekort og du er ikke ryger.

Tiltrædelse hurtigst muligt!

Din ansættelse vil være under FairCare, som administrerer løn og arbejdsgiveransvar. 
Løn efter Aabenraa kommunes retningslinjer, løntrin 13,0 Pt. 150,67 kr. + tillæg for aften, nat og weekend.

Ansøgning sendes på e-mail til: lb.soersensen@stofanet.dk 

Jeg udvælger ansøgere til samtale løbende, så har du ikke hørt fra mig inden d. 1. oktober 2025 er stillingen blevet besat til anden side.

Log ind