I Fysio- og Ergoterapien har vi en fast stilling ledig som ergoterapeut i neurologisk gruppe.
Ansættelse med start 1. november, eller før hvis muligt. Der er mulighed for deltidsstilling. Om os Vi er et akutsygehus med højt tempo. Vi har høje faglige ambitioner, som skal gå hånd i hånd med trivsel og stolthed over at arbejde her. Vores fokus på ”patienten først” gennemsyrer vores dagligdag.
Vi er ca. 60 medarbejdere i Fysio- og Ergoterapien. I neurologisk gruppe er vi 7 ergoterapeuter, 8 fysioterapeuter samt et udkørende team. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, SSA’ er, logopæd og neuropsykolog i Hjerne- og Nervesygdomme, hvor der er 22 senge foruden et ambulatorium.
Dine opgaver bliver blandt andet - vurdering og træning af akutte neurologiske patienter indlagt på afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme samt ambulante patienter
- vurdering af behov for hjælpemidler
- udarbejdelse af genoptræningsplaner
- weekendvagt ca. hver 7. weekend og enkelte helligdage
Vi søger en kollega, der - har erfaring med undersøgelse og behandling af neurologiske patienter
- har lyst til at arbejde med patienter i en omskiftelig hverdag på akut neurologisk afsnit
- har kendskab til og evt. relevante kurser ift. behandling af neurologiske patienter
- har lyst til at engagere sig i det tværfaglige og tværsektorielle arbejde omkring patienten
- er fagligt engageret, har overblik og kan prioritere og strukturere sin hverdag
- har et godt humør og bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø
- har gode kommunikative evner
- har dansk autorisation som ergoterapeut
Vi tilbyder dig - et godt introduktionsforløb ved såvel en faglig mentor som en trivselsmentor
- tæt sparring med dygtige kollegaer, der vægter faglig udvikling
- en varieret arbejdsdag, med opgaver i såvel sengeafsnittet, ambulatoriet samt på intensiv afdelingen
- rig mulighed for at arbejde tværfagligt
- et godt kollegaskab
Praktiske oplysninger Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte overterapeut Anja Skriver på telefon 20181539 eller på mail Anja.Skriver@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er søndag den 21. september 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 26. september 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst