Kunne du tænke dig at være med til at drifte og sikre den løbende udvikling af EPJ SYD i Region Syddanmark og levere den bedst mulige oplevelse til vores brugere i klinikken? Til funktionsområdet Klinisk Produktion, der består af 48 kolleger, søger vi en erfaren og målrettet EPJ-konsulent, som skal indgå i det daglige arbejde med primært klinisk dokumentation (klinisk proces-modulet) i EPJ SYD. Du bliver en del af et team, hvor der er fokus på samarbejde, videndeling og fælles kompetenceudvikling.
Dine opgaver - Omsætte kliniske arbejdsgange, sammenholde, konfigurere og sikre optimal systemunderstøttelse med mulighederne i EPJ SYD
- Deltage i projekter, workshops og diverse mødefora som fagkonsulent i samarbejde med de kliniske afdelinger, lokale it-afdelinger og leverandører om konfiguration, optimering og udvikling af funktionalitet i EPJ SYD
- Test af funktionalitet, fejlrettelser og 3. level support af klinikken, herunder analyse, indmelding til leverandør og udvikling i samarbejde med andre regioner.
På sigt vil der være andre opgaver alt efter interesse og kompetencer.
Din baggrund Der er mange veje ind i stillingen. Måske du har en klinisk baggrund, teknisk viden eller interesse i at få indblik i de kliniske arbejdsgange og EPJ SYD samt andre it-systemer i funktionsområdet.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en større politisk organisation og formår at kommunikere med mange interessenter på forskellige niveauer i organisationen så vel som leverandører.
Dine personlige kvalifikationer - Du er udadvendt, servicemindet og proaktiv
- Du arbejder selvstændigt, er analytisk, proces- og resultatorienteret
- Du trives med en stor kontaktflade og er en dygtig kommunikator
- Du evner at formidle tekniske problemstillinger til forskellige faggrupper
- Du trives i en hverdag præget af rutineopgaver, som samtidig er foranderlig og ofte kræver, at du skal sætte dig ind i nyt materiale.
Det er en fordel, hvis du har teknisk flair og erfaring med implementering, drift og vedligehold af store, komplekse it-systemer.
Vi tilbyder Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark, hvor du får cirka 460 kolleger, der er fordelt på en række lokationer med hovedvægten i Vejle, Kolding og Odense.
Du får ansættelse i en spændende organisation, der har hjertet på rette sted, og hvor din indsats har stor betydning for mange menneskers hverdag.
Vi har fokus på både faglig og personlig udvikling, så du opnår de bedste forudsætninger for at kunne lykkes i jobbet.
Du får arbejdssted i Odense på Telehøjen i nyistandsatte lokaler. Der er mulighed for hjemmearbejde, når du er fortrolig med organisationen og opgaverne.
Din ansøgning Der er ansøgningsfrist søndag den
6. marts 2026.
Vi forventer at afholde første samtalerunde tirsdag den 17. marts 2026 og en eventuel anden samtalerunde mandag den 23. marts 2026.
Mellem samtalerne vil du eventuelt blive bedt om at gennemføre en personlighedstest.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl.
Yderligere information Stillingen er fastansættelse på 37 timer om ugen og ønskes besat den 1. maj 2026.
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du også kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg Regional IT på LinkedIn.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Christina Erika Holton på telefon 29 24 98 48 eller EPJ-konsulent Linette Krell på telefon 20 41 92 04.
Vil glæder os til at modtage din ansøgning.