Om Dansk Støbeasfalt ApS:
Dansk Støbeasfalt er en del af DAB Group AB, der er Sveriges førende firmaer indenfor membraner, vandtætning og støbeasfalt.
Vi arbejder hele tiden på at udvikle bedre materialer, mere sikker praksis og mere omkostningseffektive systemer til både nybyggeri og reparationer.
Strategien for Dansk Støbeasfalt er at forblive den førende leverandør til nybyggeri, vedligeholdelse og reparation. Vores arbejde er præget af innovation, troværdighed og engageret samarbejde. Opgaverne spænder fra industrigulve og broer til undergulve, grønne haver og parkeringsdæk.
Om stillingen:
Dine arbejdsopgaver vil omfatte løbende opfølgning på eksisterende projekter og aflevering. Du skal følge projekterne fra start til slut og have fokus på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. Du skal kunne styre drift og vedligeholds opgaver samt stå for kvalitetssikring mm.
Du skal hjælpe dine kollegaer med mandskabsplanlægning, logistik og kørselsplanlægning, økonomi på forskellige projekter samt bestilling og indkøb af materialer, værktøj mm.
Der arbejdes på mange forskellige spændende projekter - tidl. projekter kan ses her:
https://www.danskstobeasfalt.dk/projekter/
Hvem er du:
Du kommer med en baggrund som faglært håndværker og en praktisk erfaring fra diverse projekter og opgaver. Du kan fx være murer-, tømrer- eller elektrikeruddannet og ønsker nu at bevæge dig mere over i kontorarbejde.
Dansk Støbeasfalt tilbyder:
Du vil blive ansat som månedslønnet funktionær og din løn vil afspejle dine kvalifikationer.
Hertil tilbydes pensionsordning, sundhedsforsikring, firmatelefon samt firmabil.
Der er tale om en fastansættelse på fuldtid.
Er du interesseret?
Anzet A/S varetager denne rekrutteringsproces. Hvis du er interesseret i at søge stillingen, så følg linket ”Ansøg her” nedenfor.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Der forventes opstart snarest.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Noah Rosenkilde Langmark, på tlf. 81 77 46 33