Vil du med helt ind i kernen i en af Danmarks største sundhedsjuridiske enheder? Kan du bidrage til høj kvalitet i den juridiske sagsbehandling og skabe de bedste rammer for at give sundhedsjuridisk bistand i Region Østdanmark?
Ved årsskiftet bliver Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark. Det betyder, at nye organisationer, samarbejder og arbejdsgange skal skabes på tværs, og at vi får mulighed for at tænke funktioner og løsninger på nye måder.
I Koncern Sundhed er vi på udkig efter en dygtig enhedschef til Jura i Sundhedsvæsenet, der skal være en nøglespiller i at forme det sundhedsjuridiske felt.
Opbygning af Jura i Sundhedsvæsenet
Som enhedschef får du en central rolle i at være med til at forme Jura i Sundhedsvæsenet i Region Østdanmark.
Enheden tager afsæt i, at sundhedsreformen og etableringen af Region Østdanmark skaber nye muligheder og stiller nye krav til sundhedsvæsenet. Denne udvikling kalder på en stærk tværgående juridisk enhed, der skaber de juridiske rammer for et samlet, nært og bæredygtigt sundhedsvæsen i regionen.
Din opgave bliver først og fremmest at opbygge en enhed, som skal understøtte både stabil drift og den nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet gennem juridisk rådgivning og kvalificeret understøttelse af regionens myndighedsopgaver og ledelsesmæssige beslutninger. Samtidig skal enheden bidrage til at skabe klarhed om hjemmel, ansvar og handlemuligheder på tværs af det samlede sundhedsvæsen og på tværs af sektorer.
Som en central juridisk enhed skal enheden være en professionel samarbejdspartner for hele koncernen, hospitaler, kommuner, praksissektor, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere. Målet er at skabe et stærkt fælles juridisk miljø, der understøtter sammenhængende patientforløb for alle borgere i Region Østdanmark og en sikker implementering af sundhedsreformen.
Den nye juridiske enhed består af tre sektioner med hver en sektionschef, der har reference til enhedschefen, og enheden har i alt 44 medarbejdere.
Du bliver en del af Koncern Sundheds ledelse, som består af direktionen, 13 enhedschefer og 18 sektionschefer, og du vil referere til direktør for Koncern Sundhed Charlotte Hosbond.
Ledelse i Koncern Sundhed
Som leder i Koncern Sundhed forventer vi, at du:
Din profil
Vi søger en enhedschef, der:
Derudover lægger vi vægt på nedenstående personlige egenskaber og kompetencer:
Med til at bygge noget nyt
Med etablering af Region Østdanmark den 1. januar 2027 bliver du en del af Danmarks største region – en organisation med omkring 2,8 mio. borgere og mere end 65.000 medarbejdere. Sammenlægningen er samtidig den største fusion af en offentlig arbejdsplads i Danmark.
Pr. 1. januar 2027 vil Jura i Sundhedsvæsenet have base i Hillerød og i Sorø. Sammen med dig aftaler vi, hvor din primære base skal være.
Du skal dog være indstillet på, at der løbende vil være møder og opgaver ude i regionens geografi – selvom vi i hverdagen klarer mange ting på Teams, mails og telefon.
Det praktiske
Er du interesseret? Så send os en motiveret ansøgning, CV og eksamenspapirer senest den 4. november 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. januar 2027.
Vi holder 1. samtaler den 12. og 13. november 2026 og 2. samtaler den 20 november 2026. Der kan indgå test mellem 1. og 2. samtale.
Løn og ansættelsesvilkår er iht. aftale for chefer (22.02.01) med indplacering som øvrige administrative chefer på trin 51 + årligt tillæg. Der vil yderligere være mulighed for at fohandle løn efter dine konkrete kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så send en sms til Helene Buch Jürs (PA for direktør Charlotte Hosbond), på mobil: 21447198 eller mail: helene.buch.juers.01@regionh.dk, og så vil du efterfølgende blive kontaktet af direktør for Koncern Sundhed Charlotte Hosbond.
Du kan også læse mere her:
Region Øst på: https://www.regionoest.dk/
Region Hovedstaden: https://www.regionh.dk/
Region Sjælland: https://www.regionsjaelland.dk/
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.