Om Hedenhus
Hedenhus er en dansk webshop, der sender kvalitetsprodukter direkte til kundernes dør. Vi er et lille, tæt team, hvor samarbejde og en god stemning er i højsædet. Nu søger vi en ny kollega til vores lager.
Om stillingen
Som pluk- og pak medarbejder er du en vigtig nøglespiller i at levere den gode oplevelse til vores kunder. Det er afgørende, at du er detaljeorienteret og grundig, så kunderne modtager deres ordrer hurtigt, korrekt og omhyggeligt pakket.
Du får det fulde ansvar for dine egne opgaver og er samtidig en del af et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs, når det går stærkt. Hverdagen er fysisk aktiv med en blanding af faste rutiner og varierende opgaver. Du skal forvente at gå og stå størstedelen af arbejdstiden. Der vil være grundig oplæring, så du bliver godt klædt på.
Arbejdet foregår på adressen: Gravene 22, Oddense, 7860 Spøttrup
Dine arbejdsopgaver
• Plukke og pakke kundeordrer
• Varemodtagelse og kvalitetskontrol
• Opfyldning af pluk hylder og oprydning
• Forefaldende relaterede opgaver
Det forventer vi af dig
• Du er mødestabil og pålidelig
• Du er ansvarlig og omhyggelig i dit arbejde
• Du kan arbejde selvstændigt, alene og tage initiativ
• Du har lyst til at lære nyt
• Du taler og skriver dansk
Det tilbyder vi dig
• En fast deltidsstilling på 32,5 timer ugentligt
• Arbejdstider: mandag til og med fredag fra 8:00 - 15:00
• Et lille, imødekommende team med godt samarbejde
• Gode medarbejderforhold og grundig oplæring
• Tiltrædelse: snarest muligt
Løn
Startløn er 140 kr. i timen, plus feriepenge.
Sådan søger du
Send din ansøgning til job@hedenhus.dk mærket “pluk og pak”. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så send gerne hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 16. november 2026
Hører du ikke fra os inden for 23 november, er stillingen desværre besat.