BikeWorld er en moderne cykelforretning med dybe rødder og stor passion for cykler – fra hverdagscykler til high-end el- og racercykler. Vi tilbyder vores kunder både webshop og fysisk butik, og vi lægger stor vægt på høj kvalitet, personlig service og faglig ekspertise.
Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst cykelmontør/-samler til vores værksted. Du vil få en vigtig rolle i at samle cykler til både webshopkunder og udstillinger i butikken.
ARBEJDSTID ER:
- Mandag–torsdag: kl. 10.00–17.30
- Fredag: kl. 10.00–18.00
- Lørdag: kl. 10.00–14.00 (fri hver 3. weekend)
ARBEJDSOPGAVER ER:
- Samling af cykler til webshoppen og butiksudstilling
- Klargøring af alt fra hverdagscykler til high-end racere og elcykler
- Kvalitetskontrol og efterspænding af dele
- Lettere værkstedsopgaver og reparationer efter behov
- Ad hoc-opgaver på værkstedet
VI FORVENTER, AT DU:
- Har hænderne skruet rigtigt på og har erfaring med at skrue i mekanik
- Har mekanisk erfaring fra cykelbranchen (krav) - med både almindelige og elcykler
- Måske har en håndværksmæssig baggrund (faglært er en fordel, men ikke et krav)
- Arbejder struktureret og med sans for kvalitet og detaljer
- Er mødestabil, hjælpsom og trives med at arbejde både selvstændigt og i team
- Kan kommunikere tydeligt og imødekommende med kolleger og kunder
SPROG OG IT:
- Du skal kunne tale og skrive dansk, da jobbet kan indebære kontakt med kunder og kolleger samt registrering i systemer
- Du skal kunne anvende IT til bestillinger og klargøring
ANDEN INFORMATION:
- Straffeattest skal fremvises
- Uddannelseskrav: ingen formelle krav – erfaring vægtes højt
SØG JOBBET: Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV til Anika Latawiec til denne mail: anikaa@live.dk.
HVEM ER VI?BikeWorld er kendt for sin passion for cykler og for at yde den bedste service til både fritidscyklister og professionelle ryttere.
Med et bredt udvalg af cykler, udstyr og tilbehør er BikeWorld et sted, hvor kunderne møder faglighed, kvalitet og ægte cykelglæde.
Hos BikeWorld er vi som en stor familie, hvor alle passer på hinanden og giver en hjælpende hånd, og hvor der er plads til godt humør og en direkte og ærlig tone.
Vi sætter pris på en åben og ærlig omgangsform – og en arbejdsdag med både smil og fart på.
BikeWorld er en specialiseret cykelforretning med fokus på kvalitet, passion og professionel service.
Vi forhandler alt fra hverdagscykler til high-end racere og elcykler – både online og i butik.
Med et dedikeret team og mange års erfaring i branchen leverer vi en kundeoplevelse i topklasse.
Læs mere: www.bikeworld.dk/pages/om-os.