Vi søger en skarp formidler med strategisk overblik. Du skal hjælpe vores større kunder med at kommunikere professionelt og sammenhængende på LinkedIn, på tværs af de sociale medier og på deres hjemmesider. Det er en helt ny rolle i vores marketingteam. Du kommer til at arbejde side om side med vores SoMe & Content Creator og tæt sammen med vores Head of Marketing.
Om jobbet:Vores SoMe-team laver hver dag kreativt indhold til TikTok, Instagram og Facebook, og det virker. Men mange af vores kunder, især større virksomheder og B2B, har brug for mere end det. De har brug for en strategi, der hænger sammen med forretningen, et sprog der passer til ledelsen og beslutningstagerne, og en rød tråd fra LinkedIn-opslaget til hjemmesiden.
Det er dit område. Du sætter dig ind i kundens forretning, målgrupper og mål og gør det til kommunikation, der skaber troværdighed og resultater. Du bliver kundens sparringspartner på kommunikation og den, der sætter retningen for det indhold, vi laver sammen.
Vi går højt op i udvikling, både din som medarbejder og Webtos som virksomhed og team. Derfor får du rig mulighed for at udvide dine kompetencer og få betalt deltagelse i kurser og events.
Stillingens ugentlige timer:37 timer, men der er mulighed for deltid for den rette kandidat.
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:Du starter måske ugen med et strategimøde hos en produktionsvirksomhed, der vil styrke sit brand over for nye samarbejdspartnere. Om tirsdagen skriver du tre LinkedIn-opslag i direktørens navn og sender dem til godkendelse. Midt på ugen gennemgår du en kundes hjemmeside med vores SEO-specialist for at få budskaberne til at hænge sammen. Om fredagen lægger du næste måneds contentplan med SoMe-teamet. Du skal kunne tænke strategisk, men en stor del af tiden går med at skrive, for strategien skal også blive til noget.
Vi forestiller os, at du:Du har gerne en baggrund inden for kommunikation, journalistik, marketing eller lignende. Erfaring og drive vejer dog tungere end eksamensbeviset. Vi vil gerne ansætte den rette, eller den kandidat vi tror kan blive den rette, hvis vi sammen investerer tiden i det.
Det er et plus, hvis du har kendskab til WordPress, grundlæggende SEO, LinkedIn- eller Meta-annoncering eller grafiske værktøjer.
Vi tilbyder:Webto er et full-house digitalt bureau i Slagelse med 14 digitale eksperter og over 12 år i branchen. Vi laver hjemmesider, webshops, SEO, annoncering, SoMe, foto og video til alt fra lokale virksomheder til større nationale brands. Marketing og udvikling sidder dagligt sammen, og det er netop derfor, vi kan skabe en rød tråd fra idé til resultat.
Vi værdsætter et støttende sammenhold og en kultur, hvor der er plads til både professionalisme og humor. Trivsel er et kernefokus hos os. Der skal selvfølgelig arbejdes effektivt og grundigt for kunderne, men de bedste resultater kommer fra glade medarbejdere.
Ansøgning:Kan du se dig selv som vores nye Content- & kommunikationsstrateg? Så send din ansøgning og dit CV til magnus@webto.dk. Vedlæg gerne, hvis muligt, 2–3 eksempler på indhold, du har skrevet, fx LinkedIn-opslag, artikler, webtekster eller en strategi. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Head of Marketing, Magnus Knudsgaard, på tlf. 30 73 70 82.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat