fuldtid
Cafemedarbejder til Caféen på Gentofte Hospital
Brænder du for god service, lækkert caféhåndværk og et godt samarbejde?
Så er du måske vores nye kollega i den hyggelige og velbesøgte café på Gentofte Hospital.
Vores café er et samlingspunkt for patienter, pårørende og personale, hvor vi hver dag skaber små pauser med god kaffe, friskbagt brød og lette måltider. Caféen er en vigtig del af den helhedsoplevelse, vi giver hospitalets brugere.
Om jobbet
Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere, hvor én primært arbejder i køkkenet, og resten varetager frontbetjening kombineret med lette køkkenopgaver.
Caféens sortiment består af baristakaffe, snacks, brød, kager og lettere caféretter – og kvalitet er altid i fokus. Vi arbejder målrettet med bæredygtighed, mindsket madspild og har som mål at nå 85 % økologi.
Vi er konstant nysgerrige efter at udvikle os, og skifter derfor leverandører, når det giver mere økologi og bæredygtighed. Derfor får vi nu kaffebønner fra Skov Kaffe
Dine arbejdsopgaver
- Ekspedition af patienter, pårørende og personale i caféen
- Fremstilling af baristakaffe
- Opsætning og anretning af brød og kager
- Lettere køkkenarbejde
- Opfyldning af varer, varebestilling, egenkontrol og kasseopgørelse
- Afrydning, opvask og rengøring
Vi forventer, at du
- er en teamplayer, som er lyttende og værdsætter dialog
- Har et naturligt og imødekommende servicegen
- Møder vores gæster med smil og overskud
- Trives i et lille, selvkørende team
- Er ansvarsbevidst, stabil og hjælpsom
- Kan bevare overblikket og roen ved kødannelse
- Har høj hygiejnestandard
- Gerne har erfaring fra café eller servicebranchen.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med høj trivsel og stærkt sammenhold
- Et team af smilende, arbejdsomme og erfarne kollegaer
- En arbejdsplads som arbejder med bæredygtighed og økologi
- Personalefordele som sportsforening, cykelværksted og massageordning
- En 37-timers stilling med arbejdstid fra mandag til fredag fra kl. 08.00-15.54.
Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Jeanette Tietgen på 20486864 i tidsrummet 10-13.
Ansøgningsfrist: 10. april 2026 kl. 10.00.
Samtaler afholdes løbende eller i uge 16.
Tiltrædelse: Efter aftale.