Børne- og ungeformidler med passion for læselyst

fuldtid
Børne- og ungeformidler med passion for læselyst
  • Halsnæs Kommune
  • Torvet, 41, 3300 Frederiksværk
Brænder du for børne- og ungdomslitteratur? Kan du skabe læselyst, stærke relationer og meningsfulde fællesskaber for børn og unge? Har du lyst til både at videreudvikle vores stærke børneområde og afprøve nye veje til de målgrupper, vi endnu ikke når? Så er det måske dig, vi søger.

På Halsnæs Bibliotekerne søger vi en engageret kollega, der vil være med til at udvikle vores tilbud til børn, tweens, unge og familier. Du bliver en central medspiller på børneområdet og får stor mulighed for at sætte dit præg på aktiviteter, partnerskaber og biblioteksudvikling, samtidig med at du indgår i bibliotekets daglige drift.

Om jobbet

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udvikle og gennemføre aktiviteter, der styrker læselyst, kulturinteresse og fællesskaber blandt børn og unge. 
  • Videreudvikle bibliotekets tilbud til familier, tweens og unge samt afprøve nye formater og aktiviteter. 
  • Bidrage til samarbejdet med skoler, dagtilbud og ungdomsuddannelser. 
  • Skabe relationer til både eksisterende og nye brugere og være med til at udvikle bibliotekets rolle i deres fritidsliv. 
  • Medvirke til planlægning og afvikling af teaterforestillinger, Sommerbogen og andre kulturaktiviteter. 
  • Bidrage til udviklingen af samlinger, formidling og biblioteksrum med blik for aktuelle tendenser inden for børn og unge. 
  • Indgå i bibliotekets daglige betjening, herunder udlånsvagter og lørdagsvagt cirka hver 6. uge. Der kan desuden forekomme enkelte arrangementer uden for normal arbejdstid. 
  • Bidrage til, at bibliotekerne i Frederiksværk og Hundested fremstår indbydende, relevante og inspirerende.
Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for at skabe læselyst og litteraturoplevelser for børn og unge. 
  • Er nysgerrig på målgruppen og interesserer dig for det, der optager børn, tweens og unge i dag. 
  • Har erfaring med eller interesse for formidling, undervisning og relationsarbejde. 
  • Kan få idéer og samtidig omsætte dem til konkrete aktiviteter og tilbud. 
  • Trives med både udviklingsopgaver og praktisk drift. 
  • Arbejder selvstændigt, men ser værdien i tæt samarbejde og videndeling. 
  • Kan skabe gode relationer til børn, forældre, lærere, pædagoger og andre samarbejdspartnere. 
  • Har lyst til at indgå i bibliotekets daglige værtskab og betjening. 
  • Er fortrolig med digitale værktøjer. Kendskab til digital formidling og sociale medier er en fordel. 
  • Bidrager med nye perspektiver og faglig sparring til udviklingen af bibliotekets børne- og ungeområde.
Om os

På Halsnæs Bibliotekerne arbejder vi for at skabe læselyst, fællesskaber og kulturoplevelser for kommunens borgere. Vi tror på, at biblioteket skal være et åbent, levende og relevant sted for alle. 

Vi er en engageret medarbejdergruppe med højt til loftet, stærkt kollegaskab og stor lyst til at udvikle vores tilbud. Sammen driver vi bibliotekerne i Frederiksværk og Hundested og arbejder på tværs af fagligheder for at skabe værdi for borgerne.

Hos os løfter vi i fællesskab både hverdagens drift og større arrangementer og samarbejder tæt med lokale kulturaktører om at skabe relevante oplevelser for børn, unge og familier.

Praktisk information
  • Ansøgningsfrist: 18.09.2026 (kl. 12.00)
  • Arbejdstid: 37 timer
  • Samtaler forventes i uge 39 og 40
  • Tiltrædelse: 01.11.2026 eller hurtigst muligt
  • Arbejdssted: Bibliotekerne i Frederiksværk og Hundested, dog primært Frederiksværk.
  • Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Grundløn for laveste grundlønstrin er 28.882,57 kr./md. ekskl. pension. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg.

Yderligere oplysninger fås hos biblioteksleder Jakob Matzen på 23 99 37 52 

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Log ind