Vil du gøre en forskel for andre – og samtidig udvikle dig fagligt?
Er du vild med at arbejde med mennesker? Brænder du for at skabe både trygge fællesskaber, sjove aktiviteter og meningsfulde oplevelser, der kan mærkes langt ind i fremtiden? Måske drømmer du om at være en vigtig rollemodel for børn og unge i deres udvikling, støtte en voksen med særlige behov og måske om på sigt tage springet til pædagoguddannelsen? Eller måske vil du prøve kræfter med noget helt nyt? Så kom og vær med hos os.
Vi søger PAU-elever til Ballerup Kommune med start i august 2026. Hos os har du mulighed for at blive en del af livet i vuggestuer, børnehaver, fritidsordninger, klubber og på specialområdet. Det betyder, at du lærer at:
Hos os bliver du klædt på med både faglighed og erfaring. Du lærer alt fra at arrangere den vildeste skattejagt til med tiden at være i stand til at håndtere svære samtaler. Kort sagt: Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi både leger, lærer og løfter sammen – og hvor du udvikler kompetencer, du kan bruge resten af livet.
Hvad kan du forvente?
Som PAU-elev får du det bedste fra begge verdener: Tid i skole, hvor du dykker ned i pædagogikken og meget mere, og tid i oplæring, hvor du bruger det hele i virkelige situationer – lige fra at hjælpe de mindste med deres første skridt til at organisere en episk fastelavnsfest i fritidsordningen.
Glem alt om kedelige skoledage. Her lærer du alt lige fra psykologi til natur- og udeliv - og selvfølgelig, hvordan man bygger den perfekte hule. På skolen fordyber du dig i fag, der gør dig klar til at møde mennesker professionelt med åbne arme og kreative aktiviteter. Og i praktikperioderne prøver du det hele af i praksis.
Vi sørger for, at du får de bedste vilkår: Engagerede oplæringsvejledere, ugentlig studiestid i oplæringen (perfekt til at planlægge næste uges aktiviteter) og kolleger, der altid er klar på faglig sparring.
Grundforløb 2, EUX eller EUD – uanset hvilken rejse du er på, er du velkommen
Hvis du allerede har gennemført eller er i gang med at gennemføre Grundforløb 2 på en SOSU-skole, er du godt på vej. Måske har du tidligere læst til pædagogisk assistent, men ikke gennemført uddannelsen? Måske søger du ind på Grundforløb 2 PAU? Eller på på den ekstra ambitiøse EUX PAU, hvor du kombinerer en PAU med gymnasiefag? Uanset hvilket spor du er på, vil vi gerne modtage en ansøgning fra dig.
Hvem er du?
Vi elsker det, når du møder op til tiden – ja, måske endda før kaffen er klar! Og vi håber, du har et super immunforsvar, for vi sætter stor pris på, at du er frisk og klar til at tage fat hver dag. Så, hvis du er typen, der altid kommer til tiden og sjældent lader dig slå ud af en forkølelse, er du lige den, vi leder efter.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Center for Dagtilbud, Skoler og Klubber – et sted fyldt med passionerede folk, der er drevet af at skabe de bedste rammer for både børn, unge og uddannelse i Ballerup Kommune.
Ansættelsesforhold – lad os få styr på det praktiske
Uddannelsesstart er i august 2026, så du har stadig tid til at finde det perfekte første skoledags-outfit.
Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen. Og ja, du får elevløn under hele uddannelsen. Når du bliver ansat, sørger vi for at indhente børne- og straffeattest.
Uddannelsessteder
Vores PAU EUD-elever slår sig løs på Københavns Professionshøjskole. Hvis du derimod er på Grundforløb 2 PAU /EUX PAU, så er din base SOSU H i Brøndby.
Er du klar?
Når du sender din motiverede ansøgning, hvor du beskriver, hvorfor du er den rette til et elevforløb os os, så husk at vedhæfte:
Ansøg nu og bliv en del af vores hold – vi lover, at det bliver en rejse fyldt med masser af udvikling.
Det eneste, du mangler, er at sende os din ansøgning senest den 15. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes 18. marts 2026 på Ballerup Rådhus.
Klik på ”Ansøg” nedenfor og vær med til at gøre en positiv forskel.
Vi glæder os til at høre fra dig!