Bliv en vigtig del af patientforløbene på Afsnit for Multisyge på Holbæk Sygehus
Trives du med en alsidig hverdag, hvor du skaber overblik, koordinerer komplekse patientforløb og bidrager til høj kvalitet i det administrative arbejde? Har du lyst til at være en central del af et tværfagligt team med stærkt samarbejde, faglig sparring og godt kollegaskab?
Så er det måske dig, vi søger som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til Afsnit for Multisyge (AMS) under Medicin 2 på Holbæk Sygehus.
En vigtig rolle i et stærkt fællesskab
Som lægesekretær/SAK bliver du en nøgleperson i afsnittets hverdag. Du understøtter patientforløbene gennem koordinering, registrering og administrative opgaver, som er afgørende for, at hverdagen fungerer for både patienter og personale.
Du bliver en del af et tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og øvrige sundhedsfaglige kolleger, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter både faglighed, engagement og godt humør. Hos os er der plads til sparring, udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab.
En hverdag med variation og ansvar
AMS er et sengeafsnit med et højt patientflow og mange korte indlæggelsesforløb. Derfor er overblik, struktur og fleksibilitet vigtige kompetencer.
Du bliver en del af et sekretærteam, der arbejder tæt sammen om de administrative opgaver, samtidig med at I understøtter Afdeling for Hjemmeindlæggelser.
Afdeling for Hjemmeindlæggelser er et område i udvikling, hvor patienter kan være indlagt i eget hjem og samtidig modtage tæt opfølgning fra sygehuset. Her får du mulighed for at bidrage til et innovativt tilbud, som skaber værdi for både patienter og sundhedsvæsen.
Dine arbejdsopgaver
Du får en varieret hverdag med blandt andet:
Vi søger dig, der
Kendskab til Sundhedsplatformen (SP) er en fordel.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i AMS.
Hvis stillingen lyder interessant, er du meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at høre mere om hverdagen i afsnittet.
Du er også velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg.
Chefsygeplejerske Tobias Niels Brenøe Gredal
Telefon: 23 69 18 94
Souschef Jane Olsson
Telefon: 59 48 38 73
Ansøgningsfrist 15 november 2026
Samtaler forventes at finde sted fredag d. 20 november.
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat snarest muligt.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.