Om stillingen
Som administrativ medarbejder vil du indgå i stabens administrative gruppe, som leverer administrativ understøttelse og løser HR- og økonomiopgaver. Vi sætter godt humør, nysgerrighed og høj faglighed højt, når vi skal finde vores nye kollega.
Dine primære ansvarsområder bliver at:
… stå for SundKs fælles onboardingprogram
Som ny medarbejder er det afgørende at blive taget godt imod. Derfor har vi i SundK udviklet et nyt onboardingprogram, som kører i et månedligt rul, og hvor du har det samlede overblik og tjek på, at møder er indkaldt, adgange givet og blomster bestilt.
… håndtere tilmeldinger og fakturering i Conference Manager
Sundhedsvæsenets Kvalitetskonference afholdes årligt med ca. 600 deltagere. Her får du en central rolle med ansvar for håndtering af tilmeldinger og udsendelse af fakturaer gennem systemet Conference Manager.
… indgå i hjemmeside- og intraredaktioner
Du arbejder hjemmevant i digitale systemer, og du vil derfor være en del af driften af hjemmesiden og intranettet med daglige opdateringer og vedligehold af maillister.
… bidrage med nysgerrighed, hjælpsomhed og god service
I dagligdagen er det vigtigt, at vi hjælper hinanden på tværs af matrikler og områder. Der opstår løbende nye opgaver, spørgsmål eller digitale muligheder, som skal håndteres. Her støtter vi hinanden og byder proaktivt ind med ideer, ressourcer og kompetencer.
Vi tilbyder
Hos SundK bliver du en del af en engageret stab på 15 kolleger, der spænder bredt – fra kommunikation, events og strategi til økonomi, HR og jura. Du vil være en del af Team HR, Organisation og Portefølje, men vil have tætte, daglige samarbejdsrelationer på tværs og med resten af organisationen.
Vi har en uformel og tillidsbaseret kultur, hvor vi hjælper hinanden, giver plads til initiativ og fejrer, når ting lykkes.
Kort sagt: Du får fagligt spændende opgaver, gode kolleger og fleksible rammer til at få dit arbejde – og hverdagen – til at gå op i en højere enhed.
Om dig
Du kan nikke genkendende til de fleste af de nedenstående:
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr. uge. Ved den rette ansøger kan der efter ønske aftales deltid (32-34 timer). Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Arbejdsstedet vil være et af vores kontorer i Aarhus (Hedeager), Odense (Forskerparken), København (ved Rigshospitalet) eller Aalborg (NOVI Science Park),
SundK er administrativt forankret i Region Midtjylland, og du vil blive ansat i Region Midtjylland i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online system senest den 20. september. Vi afholder ansættelsessamtaler den 28. september i Aarhus. Tiltrædelse 1. december.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Tine Bro på mobil 2381 0378 eller tinebr@sundk.dk.
Om SundK
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er en dagsordensættende aktør inden for kvalitetsudvikling og prioritering i sundhedsvæsenet og har som mål at skabe synergi mellem mellem fem kerneområder:
Vi er godt 160 medarbejdere fordelt på vores fire kontorer i Aarhus, Aalborg, København og Odense, som arbejder sammen for at understøtte høj og ensartet kvalitet i hele patientens forløb. Se mere om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut på vores hjemmeside SundK.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026, forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling, inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk