Administrativ medarbejder til vores afdeling for kundefokuserede opgaver

fuldtid
Administrativ medarbejder til vores afdeling for kundefokuserede opgaver
  • Forretningsudvikling & Højfrekvente Tilslutninger
  • 2830 Virum

Trives du i en rolle, hvor du ser ting for og før dine kolleger og derigennem skaber overblik over afdelingens opgaver?

"Vi leder efter en kollega, der har vilje til at engagere sig og og motiveres af, at være den eneste og første i rollen som administrativ medarbejder i afdelingen", fortæller afdelingsleder Nicklas Hørning Olsen.

Nexel – vi er på opgaven
Vi bygger og varetager driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på vores hjemmeside.

I afdelingen for kundefokuserede opgaver
får du 12 gode kolleger. Vi er en blandet flok af alt lige fra arbejdsledere til driftsplanlæggere, tekniske supportere og snart også en administrativ kollega. Sammen sikrer vi, at elnettet bliver udbygget og vedligeholdt. 

"Vi er et godt mix af både nye og erfarne kolleger. Nicklas Hørning Olsen, afdelingsleder, forklarer, "Det resulterer i et spændende samarbejde, når den nyeste indsigt møder omfattende erfaring.

Vi holder til på kontoret i Virum, hvor vi mødes 1-2 dage om ugen og ellers er vi ude i marken, på hjemmekontoret eller én af  vores andre lokationer.

Dine opgaver

  • Fakturere opgaverne fra arbejdslederne og driftsplanlæggerne. 
  • Håndtere fælles mailbokse. 
  • Indkalde til materialemøder, udarbejde evt. materiale og stå for øvrig mødefacilitering
  • Dispatch af montører.
  • Deltage i entreprenørmøder månedligt og skrive referat her. 

Som person 
kommer du med et åbent sind og en stor portion direkthed. Du er parat til at byde ind og ikke bekymret for at sige fra, hvis det bliver nødvendigt. 
Du trives med en stor kontaktflade, men kan i høj grad også arbejde alene og være selvstartende på opgaverne.

Du kommer med

  • Gode IT-kundskaber
  • En pæn portion detaljeorientering 
  • Kundekontakt og gode kommunikationsevner
  • Motivation for planlægning og koordinering
  • Økonomisk forståelse

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab 
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen. 

Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt. 

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen? 
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicklas Hørning Olsen på telefon 2342 4835.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen. 

Annoncen udløber den 9. marts 2025.

#Nexel
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f7396727)

Log ind