Administrativ koordinator (Barselsvikariat) ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign

fuldtid
Administrativ koordinator (Barselsvikariat) ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign
  • Sekretariat, CAE
  • Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C
Vi søger en engageret barselsvikar, der kan overtage en bred portefølje af koordinerende og driftsnære opgaver inden for uddannelsessupport, internationalisering, erhvervsrelationer, arrangementer og ledelsesstøtte.

Opgaverne spænder fra planlægning af arrangementer og samarbejde med virksomheder til understøttelse af uddannelsesaktiviteter og administration af gæsteophold. Derfor søger vi en medarbejder, som arbejder selvstændigt, er struktureret i sin opgaveløsning og kan bevare overblikket over mange parallelle aktiviteter.

Forventet startdato og varighed
Der er tale om et barselsvikariat med forventet start den 15. november 2026.

Stillingen ophører, når medarbejderen, som er på barsel, vender tilbage. Du bliver løbende orienteret af nærmeste leder om ansættelsens længde – forventeligt omkring 10 måneder.

Du ansættes med reference til institutsekretariatslederen.

Jobbeskrivelse
Du vil få ansvar for en række etablerede processer og aktiviteter, og der er overleveringsmateriale på hovedparten af opgaverne. Stillingen forudsætter dog, at du kan tage initiativ, følge opgaver til dørs og selv finde vej i organisationen, når nye problemstillinger opstår.


Dine primære opgaver:

Uddannelsessupport

Understøttelse af uddannelsesledelsen i forbindelse med blandt andet:
  • Eksamensplanlægning
  • Bemandingsplaner
  • Processer omkring "Årets Underviser"
  • Kvalitetssikring af materiale

Erhvervsrelationer
  • Koordinering af erhvervsmentorordningen
  • Administration af praktikaftaler
  • Koordinator for Aftagerpanelet og Erhvervsudvalget og kontakt til eksterne samarbejdspartnere

Arrangementer
  • Planlægning og udførelse af PraktikMatch-arrangementer
  • Bidrager til planlægning og udførelse af fakultetets Erhvervskandidatdag
  • Koordinering med interne og eksterne interessenter før, under og efter arrangementer.

Internationalisering
  • Koordinering af gæsteophold
  • Planlægning og afholdelse af EU-besøg
  • Koordinere aktuelle internationale rekrutteringsinitiativer på instituttet
  • Oversættelsesarbejde på dansk/engelsk

Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være flere. Vi forventer, at du:
  • Har nogen erfaring med administrativ koordinering og kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver fra planlægning til gennemførelse.
  • Kan skabe struktur i komplekse administrative processer og holde styr på flere deadlines samtidig.
  • Er initiativrig og følger opgaver til dørs.
  • Trives i samarbejder med både undervisere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kan håndtere, at opgaveporteføljen ændrer sig undervejs i takt med instituttets behov og er villig til at bidrage på tværs af sekretariatet.
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk.

Det er en fordel, hvis du:
  • Har erfaring fra universitetssektoren eller en anden kompleks videns organisation.

Hvem vi er
Institut for Byggeri og Bygningsdesign er ét ud af fire ingeniørinstitutter, som har eksisteret i godt 5 år og er under fortsat udvikling og vækst.

Vi udvikler teknologi og viden i krydsfeltet mellem naturvidenskab og ingeniørvidenskab med fokus på bæredygtigt byggeri, materialer, energi og sundhed gennem byggeriets livscyklus. Vi samarbejder tæt med erhvervslivet og andre fagområder om at skabe værdi for samfundet. Instituttet har mere end 100 medarbejdere, der forsker og uddanner bachelor-, kandidat-, diplomingeniør- og ph.d.-studerende.
Institutsekretariatet består af 11 faste medarbejdere, som løser en bred vifte af administrative opgaver i en teamstruktur med selvstændige funktioner og opgaveansvar.

Du kan læse mere om vores institut HER.


Hvad vi tilbyder

En spændende stilling i et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, i et mangfoldigt og internationalt institut med kollegaer, som kan berige hinanden både fagligt og kulturelt.
Stillingen byder på spændende opgaver inden for koordinering af uddannelsesrelaterede aktiviteter, internationalisering og
samarbejde med erhvervslivet.

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, Aarhus C og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Institutsekretariatsleder, Gitte Brandt, gb@cae.au.dk eller på mobil: 24214581.

Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 2. oktober 2026.



Formalia
Du ansættes enten efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), hvor du indplaceres som kontorfunktionær i løngruppe 2-3 afhængigt af uddannelse og kvalifikationer, eller du ansættes som fuldmægtig i basisløntrin 4-8 med rådighedstillæg, hvor løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for akademikere i staten.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Log ind