Hvem er du?
Du er en erfaren og ansvarsbevidst regnskabsprofil med solid erfaring inden for regnskab og rapportering. Du arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du bidrager aktivt til teamets fælles resultater.
Du har en bred regnskabsmæssig forståelse og erfaring fra en økonomi- eller regnskabsfunktion , gerne i en større eller international organisation. Du trives i en hverdag med skiftende opgaver og deadlines og har fokus på kvalitet, forbedringer og robuste processer.
Derudover har du:
Erfaring med Record-to-Report (R2R), fx intercompany, lager/vareforbrug, hensættelser eller forudbetalinger
Erfaring med moms-, skatte- og afgiftsrelaterede regnskabsopgaver
Stærke Excel-kompetencer og gerne erfaring med SAP S/4HANA
En proaktiv og selvkørende tilgang til dit arbejde
Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
En relevant uddannelse inden for regnskab eller økonomi, fx HD(R), HA eller cand.merc.aud.
Da vi samarbejder tæt med vores Shared Service Center i Indien, er det vigtigt, at du kan kommunikere klart og tillidsskabende på tværs af funktioner og lande.
Dine ansvarsområder
Du får en selvstændig rolle med ansvar for centrale Record-to-Report- og regnskabsområder, hvor du er med til at sikre korrekt regnskab, compliance og rapportering for IKEA Danmark.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:
Håndtering af hensættelser (accruals) og forudbetalinger (prepayments)
Support på R2R-områder efter behov, herunder fx intercompany og lager/vareforbrug
Deltagelse i moms-, skatte- og afgiftsrelaterede regnskabsopgaver i tæt samarbejde med Financial Controller
Opgørelse, bogføring og rapportering af punktafgifter
Afstemning af balancekonti
Deltagelse i måneds- og årsafslutning
Udarbejdelse af dokumentation til revision
Samarbejde med Shared Service Center, varehuse samt øvrige interne og eksterne interessenter
Ad hoc-opgaver på tværs af Finance & Accounting
Vores team i IKEA
Du bliver en del af et engageret og professionelt regnskabsteam bestående af 11 kolleger fra specialister og regnskabsmedarbejdere til controllere, en Finance Manager og en Accounting Manager. Teamet er kendetegnet ved stærke værdier, en uformel tone og et tæt samarbejde på tværs af organisationen. Tempoet er højt, men der er altid plads til både faglig sparring, videndeling og godt humør. Derudover vil du samarbejde tæt med kolleger i IKEA Group og øvrige interne interessenter.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Regnskabs og rapporteringsleder, Jonas Bagiran på jonas.bagiran@ingka.ikea.com.
Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Recruiter Rikke Debois på rikke.debois@ingka.ikea.com.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning.
Øvrige informationer
Stillingen er på 37+ timer om ugen på funktionærkontrakt, hvor mer- og overarbejde er inkluderet i lønnen.
Fleksible arbejdstider (typisk kl. 8–16)
Mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen
Løn efter kvalifikationer og inden for IKEAs lønpolitik.
Vi har diverse personalegoder, herunder; Pensionsordning, helbredsforsikring, massageordning, kantineordning, personalerabat, rabatordninger med samarbejdspartnere, årsgave og bonusordning etc.
Reference til Regnskabs‑ og Rapporteringschefen
Arbejdssted: IKEA Service office, Taastrup
Der kan i ansættelsesprocessen blive stillet krav om fremvisning af straffeattest
Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt, gerne senest den 01.10.26 eller efter aftale.
Ansøg senest den 09.08.26
Ligesom vores hjem er vores talenter også mangfoldige, og i IKEA har vi en passion for rigtige mennesker. Ved jobsøgning er der nogle der kan miste modet, hvis de ikke opfylder alle kompetencer, men du er meget velkommen til stadig at ansøge. Vi vil gerne lære dig at kende og mulighederne er mange i IKEA, baseret på interesse, evner og erfaring. Vi håber du være med på rejsen og glæder os til at høre fra dig!