Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vi søger en proaktiv og selvstændig ungerådgiver til workshops, frivilligledelse og ungesamtaler i headspace Dragør.
headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk. Vi arbejder for at fremme den mentale sundhed blandt børn og unge i Danmark gennem gratis og anonym ansigt-til-ansigt-rådgivning til børn og unge i alderen 12-25 år, samt gennem workshop-aktiviteter om mental sundhed.
Med reference til den lokale centerchef vil du i denne stilling få det primære ansvar for workshops, netværksskabelse og udgående rådgivning i Dragør.
Dine opgaver vil bestå i afvikling af workshops og events med fokus på mental trivsel blandt børn og unge, samt netværksskabelse blandt lokale fagpersoner og andre samarbejdspartnere i Dragør Kommune.
Du vil være en betydningsfuld ambassadør i udbredelsen af kendskabet til headspace blandt unge, forældre og fagpersoner i Dragør kommune, ligesom du vil være med til at bære vores sundhedsfremmende arbejde helt ind i klasserummet i den direkte kontakt med børn og unge.
Du vil en gang om ugen bemande vores udgående rådgivning på en folkeskole i Dragør sammen med vores dedikerede frivillige. Derved sikrer du, at børn og unge i Dragør har hurtig og let adgang til hjælp i lokalområdet, hvis de har brug for nogen at tale med.
Du vil arbejde med udgangspunkt i headspace Tårnby sammen med teamet af ungerådgivere, fremskudte kommunale medarbejdere og frivillige. Derved bliver du en del af et skønt lille team med høj faglighed, masser af engagement og et varmt kollegaskab.
headspace Dragør er under etablering, så du kan være med til at sætte dit aftryk på opbygningen af headspace Dragør i samarbejde med lokale frivillige og dine kollegaer.
Om dig
Du bliver en del af
Vi tilbyder
Interesseret?
Stillingen er med tiltrædelse fra 1. marts eller snarest muligt derefter. Arbejdstiden vil være 20 timer om ugen.
Hvis vi har fanget din interesse, så send os din ansøgning og cv senest søndag den 8.2. kl. 23.00.
Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte centerchef Marie Rosenkvist Jørgensen på mrj@headspace.dk eller på telefon 2597 8979 fredag d. 23.1. i tidsrummet 12-15 eller mandag d. 2.2. i tidsrummet 10-17.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 13.2. eller 16.2. i headspace Tårnby på adressen: Ringbakken 3, 2770 Kastrup.
Du kan læse mere om headspace på vores hjemmeside www.headspace.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!