Socialrådgiver / socialformidler i jobcentret - sygedagpenge

fuldtid
Socialrådgiver / socialformidler i jobcentret - sygedagpenge
  • Brønderslev Kommune
  • Valdemarsgade, 20, 9700 Brønderslev

  
Vi søger 2 medarbejdere til jobcentret - sygedagpengeområdet

  • 1 fast stilling med tiltrædelse snarest muligt 
  • 1 tidsbegrænset stilling i perioden 01.01.2026 til 30.06.2026

Det er vores mål, at den sygemeldte hurtigst muligt vender tilbage til selvforsørgelse efter en sygdomsperiode. Vores tilgang i samarbejdet med borgerne er empowermentorienteret. 

Du bliver en del af sygedagpengeteamet i afdelingen Tværfaglig Indsats og kommer til at arbejde med både sygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb. Sygedagpengeteamet er inddelt i 2 teams. 

Det ene team har fokus på en jobrettet dialog med den sygemeldte og dennes arbejdsgiver, så vi understøtter, at ansættelsesforholdet bevares, mens medarbejderen er midlertidigt fraværende på grund af sygdom. I dette team er der en fast stilling ledig.

Det andet team har fokus på en jobrettet dialog med den sygemeldte, der er ledig, så vedkommende er godt klædt på til at finde et nyt arbejde ved raskmelding. I dette team er der en tidsbegrænset stilling. 

Du skal være klar til at indgå i og bidrage til en spændende forandringsproces, da vi i 2026 skal implementere en ny sygedagpengeindsats og andre store ændringer som en del af beskæftigelsesreformen.  

Du skal være interesseret i beskæftigelsesområdet og have en forståelse for lovgivningen på sygedagpengeområdet. Du skal være optaget af at have professionelle samtaler. Vi har i vores daglige arbejde et tydeligt fokus på borgerperspektivet, borgers plan for tilbagevenden til arbejde/selvforsørgelse og involvering af den sygemeldtes arbejdsgiver. 

Opgaver
Som medarbejder i Tværfaglig Indsats skal du:

  • Afholde jobrettede samtaler med borgere
  • Have fokus på arbejdsmarkedets behov 
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Varetage myndighedsopgaver efter sygedagpengeloven, aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven

Forventninger
Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler 
  • Har kendskab til lovgivningen indenfor beskæftigelsesområdet med særlig vægt på viden og erfaring indenfor sygedagpengeområdet
  • Kender til arbejdet i et jobcenter
  • Er optaget af at have et godt og respektfuldt samarbejde med borgerne og deres arbejdsgivere
  • Har viden om indsatser og metoder, der bringer den sygemeldte tilbage til eller tættere på selvforsørgelse
  • Interesserer dig for løbende udvikling af fælles praksis og egen praksis. 
  • Har kendskab til metoden og arbejdet med rehabiliteringsplaner
  • Er tydelig i kommunikationen både mundtligt og skriftligt
  • Har en troværdig fremtoning i kommunikationen med borgere, arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere
  • Har indblik i detaljerne i lovgivningen og samtidig kan tænke i helheder
  • Er løsnings- og resultatorienteret
  • Arbejder systematisk, prioriteret og datadisciplineret – vi anvender bl.a. Momentum
  • Er ansvarlig og kvalitetsbevidst
  • Arbejder selvstændigt men med gode samarbejdsevner og situationsfornemmelse
  • Har et positivt menneskesyn, er engageret, fleksibel og forandringsparat

Vi tilbyder

  • En ambitiøs arbejdsplads, hvor
    • vi lægger vægt på resultater – at vi sammen med borgerne og virksomhederne gør en meningsfuld forskel
    • resultaterne nås gennem en holdindsats, og samarbejde derfor er en naturlig del af hverdagen
    • vi løbende udvikler organisationen
    • vi prioriterer faglig sparring og udvikling af både fælles praksis og den enkelte medarbejders praksis
  • Gode kolleger, god stemning, en uformel omgangstone og gerne et godt grin
  • En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på tillid til og respekt for hinanden
  • Indflydelse på eget arbejde og udviklingen af indsatsen på beskæftigelsesområdet

Løn og ansættelsesvilkår 
Efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Birgitte Moselund
Leder, Tværfaglig Indsats
99454533, Birgitte.Moselund@99454545.dk 


Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 

Log ind