Sundhedsfaglig studerende? Arbejd som fastansat afløser eller tilkaldevikar i hjemmeplejen eller på plejehjem i Københavns Kommune

deltid
Sundhedsfaglig studerende? Arbejd som fastansat afløser eller tilkaldevikar i hjemmeplejen eller på plejehjem i Københavns Kommune
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Møder du naturligt mennesker med tålmodighed, empati og en anerkendende tilgang? Og har du tid og overskud til at gøre en forskel for ældre og sårbare, der bor i eget hjem eller på plejehjem? Så er her et godt studiejob.

Vi søger flere sundhedsfaglige studerende – fx sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper – der vil arbejde ved siden af deres studie- eller fuldtidsarbejde.

Et studiejob på et plejehjem eller i hjemmeplejen kan være en oplagt mulighed for at få erfaring med arbejdet med mennesker, og du kan sætte din faglige viden i spil, mens du studerer.

Vi har 39 plejehjem og fem hjemmeplejeenheder i Københavns Kommune, så vi kan hurtigt tilbyde dig at komme til samtale i et område af byen efter dit ønske.

Du har mulighed for at arbejde få eller flere timer enten i dag-, aften- eller nattevagter samt weekender, hvor du er ansat som enten fastansat afløser på deltid eller som tilkaldevikar. Når du søger via ’Søg jobbet’, kan du ønske, hvordan dine timer skal ligge – så forsøger vi at finde et match med et plejehjem eller en hjemmeplejeenhed, der søger afløsere:

Fastansat afløser på deltid
Du fastansættes i en deltidsansættelse på op til 12 timer om ugen.

Timerne kan samles, så du fx arbejder fast hver 2. weekend eller har faste vagter i hverdagen.

Tilkaldevikar
Du tilknyttes et (eller flere) plejehjem eller hjemmeplejen, som kontakter dig løbende, når de fx får en sygemelding eller lignende på arbejdspladsen.

Du er ikke garanteret et bestemt timetal, men kan sige ja til alle de timer, du tilbydes.

Opgaver og forventninger
Du vil nemt kunne genkende opgaver, hvis du har erfaring med at arbejde med ældre og sårbare. Så du er klar til at gå i gang med opgaverne hurtigt.

Hvis du ikke har erfaring, men er nysgerrig på arbejdet med ældre og sårbare, hjælper vi dig godt i gang med opgaverne, så du kan udføre dem på en kompetent og tryg måde.

Uanset erfaring forventer vi, at du

  • er mødestabil, så dine kolleger og borgerne oplever forudsigelighed i hverdagen
  • tager initiativ og går nysgerrigt og engageret til nye opgaver og udfordringer
  • er opmærksom på borgerens tilstand og kan videregive vigtige observationer og informationer gennem dokumentation
  • kan cykle (hvis du vil arbejde i hjemmeplejen)
Hvis du er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller har en anden relevant uddannelse og gerne vil arbejde deltid eller fuldtid, så fortæller vi gerne om mulighederne hos os – ring eller sms til Hotline på 30 50 32 52.

Hvis du læser en anden relevant uddannelse, som fx pædagog eller socialrådgiver, så tøv ikke med at sende en ansøgning. Vi tager alle ansøgninger i betragtning.

Ansøgningsproces
Når du trykker på ’Søg jobbet’, guides du videre til et ansøgningsskema med spørgsmål om hvilke(n) slags stilling, du ønsker, din erfaring samt dine ønsker for arbejdsplads og geografisk placering osv.

Vi har overblikket over hvilke arbejdspladser, der mangler medarbejdere lige nu og sender din ansøgning videre for dig. Du kontaktes derefter af arbejdspladsen, hvis de ønsker at kalde dig til samtale.

Ansættelsesvilkår
Vi kan tilbyde ansættelse hurtigst muligt efter ansøgningsfristen, når vi har fundet det rigtige match mellem dig og en af de arbejdspladser, der mangler afløsere.

Dine ansættelsesvilkår varierer alt afhængig af, om du bliver ansat som tilkaldevikar eller fast afløser, men altid efter gældende overenskomst.

Vi indhenter straffeattest og tager reference i forbindelse med ansættelserne.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek.

Søg via linket senest fredag den 4. september 2026
Ansøgninger læses og samtaler afholdes løbende, men vi tager ansøgninger i betragtning helt op til fristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Log ind