Interesserer du dig for ortopædkirurgi eller synes du, skadestuen lyder spændende? Trives du i en travl og omskiftelig hverdag?
Vi må tage afsked med nogle af vores erfarne kollegaer, da de bliver læger. Derfor søger Ortopædkirurgisk afd. flere medicinstuderende til skadestueholdene med ansættelsesstart i løbet af vinteren efter aftale.
Studenterholdene dækker skadestuevagter eftermiddag og aften, både hverdage og weekend. Holdet bemander skadestuen, hvor de primære opgaver er undersøgelse og behandling af skadestuepatienter samt journalskrivning ved indlæggelse, alt med udgangspunkt i udførlig skadestueinstruks. Antallet af vagter kan variere, man du kan forvente gennemsnitligt at få tildelt ca. 4-6 vagter om måneden.
Skadestuen er bemandet af erfarne sygeplejersker, en speciallæge i tidsrummet 8-16 og yngre læger døgnet rundt så man ikke står alene og der vil altid være mulighed for at hente råd og hjælp da der er er speciallægedækning i huset døgnet rundt.
Vi forventer at du: - Har afsluttet 8. semester (2. semester af kandidaten). Semesterudskrift skal vedlægges ansøgningen som dokumentation.
- Er aktiv på vagtholdet minimum 1. år
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
Tidligere erfaring, selvarrangerede klinikophold og særlig interesse i ortopædkirurgi, samt mulighed og interesse for at være på holdet i længere tid vil blive fortrukket.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter aftale med FADL og HR-afdelingen OUH.
Ansøgningsfrist senest
d. 15.12 2025 Ansættelsessamtaler vil blive afholdt
Primo januar 2026 Der vil i forbindelse med ansættelsen tilbydes en lønnet følgevagt, således man er klædt på til jobbet.
Hvis du er interesseret så send os din ansøgning og CV
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte overlæge Joakim Jensen på
joakim.jensen@rysd.dk.