Københavns Lærerforenings Kolonier har 29 ejendomme rundt om i hele Danmark. Lille Okseø er en lille ø, hvor vores koloni af samme navn ligger. Øen ligger i Flensborg Fjord ud for Sønderhav.
Arbejdet som tilsynsførende på kolonien består primært i at føre tilsyn med og vedligeholde vores bygninger, have kontakt til, og tilsyn med håndværkere, og selv udføre mindre reparationer og vedligeholde kolonien. Man skal også koordinere kontakt med leverandører af serviceydelser. Desuden skal man stå for transport af lejere til og fra øen, åbne og lukke kolonierne for lejerne, og koordinere rengøring – enten ved selv at gøre rent, eller ved at have kontakt til rengøringsselskab eller enkeltpersoner der vil hjælpe med rengøringen.
Man skal være fleksibel og serviceminded overfor vores lejere og de børn, der besøger kolonierne. Man skal have ordenssans og være pligtopfyldende. Det er en fordel, at man har bopæl i området tæt ved kolonien, og at man enten allerede har et, eller er villig til at erhverve et erhvervsduelighedsbevis. Det er et plus, hvis man har en håndværksmæssig baggrund.
Vi vil fremadrettet gerne tilbyde lejrskoler flere muligheder for tilkøb af pakker at f.eks. forplejning, transport mm. på vores ejendom. Derfor søger vi nu en til to tilsynsførende, et par eller et vennepar, der som team kan hjælpe med sejlads til og fra øen for vores lejere og andre, der har et ærinde, og hjælpe med kontakt til madleverandører, busselskaber og lignende.
Stillingen er som udgangspunkt en timelønnet stilling, eller en fast deltidsstilling. Man skal regne med sæsonbetonet arbejdsforhold, med særlig vægt på forår, sommer og efterår.
Se mere om Kolonierne på vores hjemmeside www.kolonierne.dk
Ansøgning sendes til gn@kolonierne.dk senest d. 22. november 2026. Jobsamtalerne finder sted på Arnkilhus, Arnkilgade 13, 6400 Sønderborg mandag d. 30.november 2026.
Yderligere information om arbejdsopgaverne kan indhentes hos:
HR ansvarlig konsulent
Gitte Nemholt
Frydendalsvej 20
1809 Frederiksberg C
Tlf. 3325 4425/ tast 4 eller direkte 2681 4065