Videnskabelig assistent i infektionssygdomme

fuldtid
Videnskabelig assistent i infektionssygdomme
  • Infektionssygdomme
  • Palle Juul-Jensens Boulevard 45, 8200 Aarhus N
Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en videnskabelig assistent i infektionssygdomme pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 12 måneder.

Som videnskabelig assistent på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som videnskabelig assistent vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver
Som videnskabelig assistent i infektionssygdomme er din stilling primært forskningsbaseret, men kan også indebære undervisningsopgaver. Du vil bidrage til udviklingen af instituttets fagområde gennem forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med kolleger i dit projekt, hvor du vil få supervision og vejledning.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • Selvstændig forskning af høj international kvalitet, herunder publicering
  • Kloning og udtryk af rekombinante proteiner
  • Undersøgelser af antistoffer i serumprøver ved eks ELISA eller Mesoscale
  • Undersøgelse af antistof binding til rekombinante proteiner

Du refererer til forskningsleder Martin Tolstrup.

Dine kompetencer
Du har videnskabelige kvalifikationer på kandidat-niveau, gerne inden for et eller flere af de følgende områder mikrobiologi, molekylærbiologi, basal immunologi.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

Shortlisting vil blive anvendt.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Forskningsleder Martin Tolstrup, tlf.: +45 78452843.

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Institut, Infektionssygdomme, Palle Juul Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark.

Ansættelsesgrundlag

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på au.dk

Log ind