Vil du arbejde på et større værksted, hvor kvalitet, udvikling og fællesskab er i fokus? Så har du nu muligheden for at blive en del af det stærke team på varevognsværkstedet hos Autohuset Vestergaard i Kolding.
Vi er på udkig efter en ny kollega til vores erfarne team – så er du udlært mekaniker og er god til dit arbejde, så er det dig, vi leder efter! Hos os kommer du til at have kontakt direkte med kunden, du skal derfor være lige så god til kundeservice, som du er med dit håndværk. I Kolding er vi omkring 30 medarbejdere på værkstedet og i hele bilhuset får du over 100 nye kolleger, som alle glæder sig til at tage godt imod dig!
Vi tror på, at tilfredse medarbejdere skaber de bedste resultater. Derfor er den måske vigtigste parameter for, at du lykkedes i rollen, at vi sammen skaber et godt arbejdsmiljø. Vi skal til at indføre muligheden for en 4-dags arbejdsuge,
Du får en hverdag, hvor du:
fejlsøger og reparerer varevogne af forskellige mærker
monterer tilbehør
giver kunderne en god oplevelse på værkstedet – hver gang
arbejder selvstændigt, men stadig vil være en del af et velfungerende team
Du er uddannet mekaniker og:
ser løsninger, når du støder på nye udfordringer
elsker at give kunderne den bedste service
har en naturlig tilgang til at arbejde selvstændigt og fleksibelt med opgaverne
møder nye mennesker med et åbent sind
har kørekort til personbil
Vi tilbyder:
Egen arbejdsstation og sikkerhed i top
Mulighed for 4-dages arbejdsuge
Udviklingsmuligheder i form af efteruddannelse og kurser
Udviklingskurser direkte hos importører indenfor software og teknik
Testudstyr til respektive bilmærker
Godt kollegaskab med valgfri sociale arrangementer
God fordeling af evner og interesser indenfor relevante opgaver
Overenskomst ved Dansk Industri, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring
Vi kræver hverken CV eller ansøgning - send os en mail, hvor du kort fortæller om dig selv og din erfaring - husk telefonnummer, så ringer vi dig op.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Denis Pedersen på denis.pedersen@autohuset-vestergaard.dk.
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat.
Om Autohuset Vestergaard
Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.