Er du mand under 40 og har du lyst til at gøre en forskel - så læs med her!
På vegne af en livsglad og nysgerrig ung mand søger vi hos Handicapkonsulenterne en ledsager, der kan være med til at skabe gode oplevelser i hverdagen. Der er afsat 2-3 timer om ugen som kan placeres frit og fleksibelt.
Om borgeren:
Du vil blive ledsager for en ung mand, der holder af gaming på sin PlayStation 5 – især japansk manga og kampspil – og som også nyder ture ud i det fri, biografture, musik i ørerne og at kigge i butikker. Han er udadvendt og spørgelysten, har en god portion humor (og fanger også det lidt sorte af slagsen med lidt forklaring), og sætter pris på selskab, hvor der både er plads til snak og stilhed.
Han er sensitiv overfor lyd og varme, men kommunikerer klart og respektfuldt om sine behov. Hjemmet rummer også en lille hund, der er vant til nye ansigter.
Vi søger dig, som:
Er mand og under 40 år
Har lyst til at tilbringe tid sammen med en venlig og sjov fyr
Er rummelig, rolig og god til at møde andre mennesker i øjenhøjde
Kan ledsage til små ture, snakke, spil og oplevelser
Har kørekort – det er en fordel, men ikke et krav
Praktisk:
Stillingen er med opstart hurtigst muligt
Der er 2-3 timer til rådighed ugentligt, som kan planlægges fleksibelt
Vi tager naturligvis hensyn til allerede planlagt juleferie
Lyder det som noget for dig? Så send en kort ansøgning, dit CV og et vellignende billede til amalie@handicapkonsulenterne.dk og skriv J3 i emnefeltet.
Vi glæder os til at til at høre fra dig