Underviser i virksomhedsøkonomi og afsætning ved Aalborg Handelsskole

fuldtid
Underviser i virksomhedsøkonomi og afsætning ved Aalborg Handelsskole
  • Aalborg Handelsskole
  • Strandvejen, 25, 9000 Aalborg

Vil du gøre teori til virkelighed for vores studerende? Brænder du for at bygge bro mellem teori og erhvervslivet? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret og visionær underviser til virksomhedsøkonomi og afsætning på EUX Gymnasiet og EUD Business. Der er tale om en fast stilling. Hos os er det vigtigt, at eleverne oplever fagene som relevante, praksisnære og tæt koblet til den virkelighed, de møder i virksomhederne og på arbejdsmarkedet.

Afsætning og virksomhedsøkonomi spiller en central rolle i vores uddannelser. Vi arbejder tæt på virkeligheden og kobler teori med konkrete eksempler, cases og problemstillinger fra erhvervslivet. Derfor søger vi en underviser, der kan bringe sin faglighed i spil og inspirere eleverne til at forstå og anvende fagene i praksis.

Her får du mulighed for at bringe din faglighed og dine erfaringer i spil og være med til at udvikle undervisning, der giver mening for eleverne. Sammen med dine kolleger skal du være med til at klæde eleverne på til næste skridt, hvad enten det er en læreplads, videre uddannelse eller et job i erhvervslivet.

Du behøver ikke have undervisningserfaring. Måske arbejder du i dag med markedsføring, afsætning eller regnskab. Uanset din baggrund, sørger vi for, at du får en tryg og god start hos os med et struktureret onboardingforløb. Du bliver en del af et engageret team bestående af ca. 24 undervisere samt SPS- og studievejledere, administrative medarbejdere og ledelse, som alle bidrager til et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab.

Din rolle som underviser
På Aalborg Handelsskole arbejder vi hver dag for at skabe engagerende og motiverende undervisning med høj faglighed og stærke fællesskaber. Som underviser kan du se dig selv i vores pædagogiske ramme og du har lyst til at arbejde for og med unge.

Vores elever er primært praktikere, og det er vores mål at forberede dem bedst muligt på deres fremtidige karriere ud i lærepladser eller videregående uddannelse. Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder med at:

  • forberede vores elever til en fremtid med lærepladser og karriere i erhvervslivet samt videregående uddannelse
  • prioritere en stærk erhvervsrettet og praksisorienteret tilgang i undervisningen, hvor cases og problemstillinger fra praksis inddrages
  • øge virksomhedsinddragelsen i undervisningen for at skabe en relevant og virkelighedsnær uddannelse samt give eleverne værdifulde erfaringer og netværk
  • styrke vores tætte samarbejde med både folkeskoler og ungdomsuddannelser
  • skabe levende undervisning, med stor variation ift. tavleundervisning, gruppearbejde og fordybelsesopgaver. Dertil har vi en ambition om at skabe flere alternative læringsmetoder og værkstedsaktiviteter.

Undervisningen foregår hovedsageligt som fysisk klasseundervisning, hvor relationsarbejde, klasseledelse og elevinddragelse er vigtige elementer. Derudover kan der i begrænset omfang være undervisning på onlineforløb.

Om dig
Du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.merc. eller cand.merc.aud., og interesse for unge og deres læring og trivsel. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har 2 års relevant erfaring fra erhvervslivet, hvor du har arbejdet med afsætning, strategi, økonomistyring eller forretningsudvikling i praksis.
  • har mindst 90 undervisningsrelevante ETCS-point
  • trives med at formidle komplekst stof på en enkel og forståelig måde
  • kan agere klasseleder og skabe trygge relationer
  • sætter pris på det gode kollegaskab og samarbejdet om elevernes læring og trivsel

Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din undervisning, herunder mulighed for forberedelse hjemme.
  • En arbejdsplads, der har interesse i unge, læring og læringsprocesser samt et stærkt fællesskab.
  • Mulighed for at deltage i internationale studieture og erhvervsrettede projekter.
  • En arbejdsplads med gode transport- og parkeringsmuligheder.

Din arbejdsplads
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesinstitution med høje ambitioner på både elevernes og medarbejdernes vegne. Hos os er der rum til at udvikle sig fagligt og personligt, og som ny medarbejder bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på sparring, samarbejde og udvikling.

I det daglige bliver du en del af et engageret team på ca. 24 undervisere, herudover også SPS-vejledere, administration og ledelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som underviser med start den 1. februar 2027.

Ansættelse sker i henhold til gældende relevant overenskomst, forventeligt AC-overenskomsten, og aftaler inden for staten.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Yderligere oplysninger
Ved EUX Gymnasiet og EUD Business uddanner vi til erhvervslivet. Med en 2-årig EUX-uddannelse får eleverne både en studentereksamen og en læreplads, som gør, at de er forberedt på eventuel videreuddannelse. Vores 1-årige EUD-uddannelse er den korteste vej til erhvervslivet, for de elever, der vil starte deres karriere med en læreplads.

Læs mere om Aalborg Handelsskole på www.ah.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Jørn Dahl på tlf.: 2710 5929.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter senest 4. december 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Om Aalborg Handelsskole
Aalborg Handelsskole er en stor uddannelsesvirksomhed, hvor der er rum til at vores medarbejdere kan vokse og udvikle sig – både personligt og fagligt. Som ny medarbejder vil du opleve en tryg start med bl.a. et introduktionsforløb, hvor du lærer din nye arbejdsplads og opgaver at kende. Selve rekrutteringsprocessen er veltilrettelagt med nedsættelse af ansættelsesudvalg, dokumentation af børneattest og evt. indhentning af referencer fra tidligere samarbejdspartnere m.v. Løn- og ansættelsesvilkår er efter statens overenskomster og aftaler.

Log ind