Kundeorienteret servicemontør til servicering af vore kunders maskiner - lifte, teleskoplæssere og andet entreprenørmateriel.
Til servicering af vore kunders maskiner på Sjælland søger vi servicemontører som, i samarbejde med vores serviceafdeling, på selvstændig vis kan servicere vore nuværende og kommende kunder. Du skal udføre servicebesøg på vore kunders maskiner hos en fast kundekreds og desuden udføre reparationer i forbindelse med nedbrud.
Personlige egenskaber
Som person skal du kunne arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst. Da du bliver bindeleddet til kunden, forventes du at være serviceminded og sikre en professionel og god kundeoplevelse. Du skal være ærlig, struktureret og have en god portion ordenssans og ikke mindst skal du være fleksibel, da dine planer i løbet af dagen kan ændres.
Faglige egenskaber
Du har relevant faglig uddannelse og erfaring med mekanik, gerne som entreprenør- eller landsbrugsmaskinmekaniker. Kendskab til el og hydraulik er en nødvendighed. Du kan benytte PC på brugerniveau.
Vi tilbyder
En alsidig arbejdsdag, hvor du kan være med til at etablere, udvikle og fastholde gode kunderelationer. En hverdag i en dynamisk virksomhed, hvor vi forventer det samme af vores medarbejdere, som vores kunder forventer af os, nemlig et meget højt serviceniveau og kompetent arbejde.
Derudover tilbyder vi
Bliv en del af en virksomhed med en stærk kultur, hvor fællesskab og samarbejde er nøgleord - kontakte vores Serviceleder, Claus Nielsen, på tlf. 6040 6408, hvis du ønsker at høre mere om stillingen.