Uddannelsesansvarlig sygeplejerske – Akutafdelingen SUH Nykøbing F.
Vil du være med til at forme fremtidens akutsygepleje?
I Akutafdelingen søger vi en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der brænder for klinisk uddannelse, faglig udvikling og ledelse af læring.
Som uddannelsesansvarlig sygeplejerske får du en central rolle i udviklingen af afdelingens kompetencer og læringskultur. Du bliver ansvarlig for specialuddannelsen i akutsygepleje og får samtidig en strategisk funktion i arbejdet med at udvikle medarbejdere, styrke den sygeplejefaglige kvalitet og sikre, at ny viden omsættes til klinisk praksis.
Du arbejder tæt sammen med afdelingsledelsen, oversygeplejerskerne, kliniske vejledere, uddannelsesinstitutioner og øvrige nøglepersoner om at skabe de bedste rammer for læring og kompetenceudvikling.
Dine ansvarsområder
Du får det overordnede ansvar for specialuddannelsen i akutsygepleje, og bliver en drivkraft i afdelingens samlede uddannelses- og udviklingsindsats.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en ambitiøs akutafdeling, hvor faglighed, læring og udvikling er en integreret del af hverdagen.
Du får:
Vi ønsker at skabe et læringsmiljø, hvor medarbejdere udvikler sig gennem refleksion, tværfagligt samarbejde og evidensbaseret praksis – til gavn for både patienter og kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgning
Har du lyst til at være med til at sætte retning for uddannelse og kompetenceudvikling i en akutafdeling med høje faglige ambitioner, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Tom Hansen, på tlf. 2370 2830
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her