Driftscenter Danmark (DcDK) i Trafiktårn Øst, er et døgnbemandet driftscenter, der overvåger og koordinerer fjerntrafikken i Danmark.
Driftscenterets primære opgave er at foretage de nødvendige overordnede disponeringer, så togtrafikken på fjernbanen kan gennemføres bedst muligt i de tilfælde, hvor uforudsete hændelser indtræffer, og køreplanen dermed ikke kan overholdes. Samtidig er vi en afdeling, hvor ingen dage er ens, og mange typer af opgaver kan dukke op.
Vil du have ansvaret for den overordnede disponering af togtrafikken?
Toglederen har det overordnede ansvar for at disponere trafikken på Fjernbanen. Du træffer beslutninger med henblik på genopretning af trafikken ved uregelmæssigheder og i den daglige afvikling.
Som togleder er du samtidig jernbanevirksomhedernes indgangsvinkel til Banedanmark i relation til disponering på SR strækninger. Du arbejder tæt sammen med disponeringslederne i signalprogrammet om den trafik der kører på tværs af grænsen mellem migrerede og ikke-migrerede strækninger.
Du udformer toganmeldelser, som beskrevet i SR og øvrigt trafikalt instruktionsstof,
både i forbindelse med her og nu korrigering, og bestillinger til de kommende dage.
Du deltager i strategimøder i weekenden og på hverdage mellem kl.18.00 og 06.00, med jernbanevirksomhederne, i forbindelse med større trafikale hændelser, og i forbindelse med voldsomt vejr. Du er med til at indhente meldinger fra DMI i forhold til vejrsituationer omkring storm, skybrud og snefald.
Du varetager kontakten med pressen i forbindelse med større trafikale hændelser i tidsrummet kl. 20.00-08.00.
I forbindelse med uheld eller faresituationer har du ansvaret for kontakt med beredskabet og underretning til havarikommissionen.
Som togleder vil du også deltage i nogle af de administrative opgaver, som vores sektion varetager, blandt andet udsendelse af LA.
Du indgår i en fast vagtplan, hvor der planlægges med 12 timers vagter.
Trafikal baggrund og flair for disponering
Vores nye kollega har en trafikal uddannelse inden for jernbanen, og erfaring med afvikling af trafikken fra en større Fjernstyringscentral, enten hos Fjern- eller S-banen.
Det er vigtigt, at du brænder for at disponere, korrigere og afvikle trafik. Du er forudseende og tror på egne beslutninger, og forstår at vi arbejder for helheden. Du formår at skifte mellem at arbejde selvstændigt og arbejde i mindre teams. Du formår at have mange bolde i luften, og agere skarpt i akutte situationer uden at tabe overblikket. Derfor er det helt afgørende, at det motiverer dig at arbejde i et hektisk miljø.
Løn
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og HK Stat for trafikmedarbejdere. Stillingen er placeret i løngruppe 3. Basislønnen udgør årligt pt. kr. 426.286,62 og kr. 35.523,88 månedligt. Dertil kommer funktionstillæg, der pt. udgør årligt kr. 36.842,01 og kr. 3.070,17 månedligt. Hertil kommer pension. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg. Hertil kommer pension. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg.
Hvis du allerede er tjenestemand, vil du, efter en konkret vurdering, kunne bevare din tjenestemandsansættelse i lønramme 32 med titel som trafikinspektør.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte sektionschef Lise Mathiesen på tlf. 40271746.
Send din ansøgning hurtigst muligt. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.