Tilsynstekniker til Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved slagterierne Sevel slagteri A/S og Moesgaard Meat

fuldtid
Tilsynstekniker til Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved slagterierne Sevel slagteri A/S og Moesgaard Meat
  • Kødkontrol - Moesgaard Meat
  • Naervej 17, 7500 Holstebro
Er du uddannet tilsynstekniker og vil være med til at højne fødevaresikkerheden i Danmark?

Om jobbet
Som tilsynstekniker er din primære arbejdsopgave, at udføre post mortem båndkontrol.
Dine sekundære arbejdsopgaver er:
- Tilsyn og prøveudtagning
- Opfølgning på mail, vejledninger, e-læring og intranet, så du er orienteret om hvad der rører sig i styrelsen.
- Deltagelse i interne møder – fysiske og online.

Stillingen er fordelt på to tjenestesteder –
På Naurvej 3A, 7500 Holstebro, og på Søgårdvej 28, 7830 Vinderup.

Om dig
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er uddannet som tilsynstekniker i det røde kød.
Endvidere forventer vi, at du
- kan bidrage med godt humør, har gode samarbejdsevner og fungerer godt i et team.
- er fagligt interesseret og omhyggelig med dit arbejde.
- er fleksibel og hjælpsom.
- kan kommunikere på dansk.
- er indstillet på, at der løbende sker regel- og procedureændringer i dit arbejde.
- Du befinder dig godt i rollen som myndighed og tager ansvar for at være ”et godt eksempel”.
- har kørekort til personbil.

Om os
Fødevarestyrelsen er en statslig organisation med stor samfundsmæssig betydning. Vi arbejder for, at fødevarer er sikre, og at dyr behandles forsvarligt. Kødkontrollen kontrollerer alle slagtedyr på danske slagterier og har fokus på smitsomme sygdomme, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
Du vil blive en del af et fagligt dygtigt team bestående af 3 dyrlæger, 11 tilsynsteknikere og 1 sektionsleder. Teamets vagter fordeles efter behov ved de to slagterier, og der vil derfor være vagter på begge slagterier hver uge.
- Sevel Slagteri A/S er primært et so-slagteri. Der kan også forekomme kreaturer eller får. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet 07:20-16:45.
- Moesgaard Meat A/S slagter primært søer, men også grillgrise og polte i mindre omfang, og der er en mindre opskærings- og udbeningsafdeling. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i tidsrummet 06:40-15:20.
På begge steder kan forekomme overarbejde.

Det praktiske
Stillingen er på gennemsnitligt 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse er den 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Ansættelsen sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftale for tilsynsfunktionærer ved eksportautoriserede slagterier.
Til tilsynsfunktionærer, der har gennemført uddannelsen som tilsynstekniker, gives et pensionsgivende teknikertillæg på 3.873,44 kr. pr. måned. Herudover indplaceres tilsynsteknikere på en basisløn på enten 27.443,19 kr. pr. måned (1. og 2. år) eller 27.852,49 kr. pr. måned (3. og følgende år). Herudover vil det være muligt at forhandle et kvalifikationstillæg alt efter den enkeltes kvalifikationer i relation til stillingen. Pensionsbidraget for tilsynsfunktionærer udgør 13,68 %.

Arbejdstiden er skiftende afhængigt af den tildelte vagt og anvisning af kørsel i tjenestebil vil kunne forekomme. Eventuel kørselsgodtgørelse er efter gældende regler.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.
Dit arbejds- og tjenestested bliver på både Sevel Slagteri A/S og Moesgaard Meat.

Sådan kontakter du os og søger stillingen
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontakte sektionsleder Jarka Oberthon på telefon 72 27 55 17.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og eventuelle andre relevante bilag. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem senest den 23. marts.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. marts.
Du opfordres til at læse mere om Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvst.dk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset baggrund til at søge.



Log ind