Har du blik for pædagogisk kvalitet, børns trivsel og udvikling, og har du lyst til et selvstændigt job, hvor du både kommer tæt på praksis og får ansvar for dine egne opgaver? Du bliver en del af dagplejen i Greve Kommune og får ansvar for tilsyn med både den kommunale dagpleje og de private pasningsordninger. Du skal være med til at sikre høj og ensartet kvalitet og skabe sammenhæng mellem tilsyn, dokumentation og opfølgning.
Hvad går jobbet ud på? En stor del af din arbejdsdag vil foregå ude i praksis. Du planlægger og gennemfører anmeldte og uanmeldte tilsyn og har blik for blandt andet børnenes trivsel og udvikling, den pædagogiske kvalitet, læringsmiljøet og de fysiske rammer.
Du får også ansvar for godkendelse og tilsyn med private pasningsordninger. Efter dine besøg samler du dine observationer i skriftlige tilsynsrapporter og følger op, når der er behov for det.
Du arbejder selvstændigt med tilsynsopgaven, men bliver ikke alene om den. Du får et tæt samarbejde med dagplejens leder og dagplejepædagog samt andre relevante fagpersoner.
Hvem er du? Vi leder først og fremmest efter dig, der har en stærk pædagogisk faglighed, er nysgerrig og kan arbejde selvstændigt og systematisk.
Du behøver ikke have erfaring med alle dele af jobbet fra første dag. Måske kender du allerede til tilsyn og myndighedsarbejde, eller måske kommer du med solid erfaring fra pædagogisk praksis og har lyst til at prøve kræfter med en ny rolle.
Det vigtigste er, at du kan se dig selv i opgaven og har lyst til at vokse med den Vi håber også, at du:
- kan omsætte dine observationer til tydelige faglige vurderinger
- kommunikerer klart og respektfuldt, både mundtligt og skriftligt
- kan stå på mål for dine vurderinger og samtidig være åben og undersøgende
- har lyst til at sætte dig ind i lovgivning og rammerne for området.
En stilling med mulighed for at sætte dit præg Du får stor selvstændighed og mulighed for at være med til at udvikle den samlede tilsynsfunktion. Stillingen indebærer besøg forskellige steder i Greve Kommune, og du får mulighed for kontorplads i Dagplejehuset.
Derfor skal du vælge os Du får en stilling med stor selvstændighed og en tydelig faglig betydning. Du kommer tæt på den pædagogiske praksis og får samtidig mulighed for at arbejde systematisk med kvalitet, dokumentation og udvikling på tværs af den kommunale dagpleje og de private pasningsordninger.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at forme og udvikle en samlet tilsynsfunktion. Du bliver ikke ansat, fordi du allerede har alle svarene, men fordi du har det faglige fundament, den dømmekraft og den nysgerrighed, der skal til for at finde dem.
Praktiske oplysninger Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 1. januar 2027. Der forventes afholdt ansættelsessamtaler d. 20. november.
Løn og ansættelsesvilkår Efter gældende overenskomst
Yderligere oplysninger Hvis du vil høre mere om stillingen, så kan du kontakte leder af dagplejen, Nina Björg Thomsen, på telefon 21 96 30 57.