Vi har derfor brug for en tilsynsmedarbejder, som sammen med entreprenører og rådgivere kan hjælpe kommunens borgere og pendlere til en tryg og fremkommelig hverdag under de mange anlægsarbejder, der er i gang i Lyngby-Taarbæk Kommune.En af vores gode kolleger har valgt at gå på pension, og vi har derfor brug for en tilsynsmedarbejder, som sammen med entreprenører og rådgivere kan hjælpe kommunens borgere og pendlere til en tryg og fremkommelig hverdag under de mange anlægsarbejder, der er i gang i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Du vil især komme til at arbejde meget tæt sammen med de entreprenører, der i øjeblikket anlægger fjernvarme gennem store dele af kommunen. Det forventes, at fjernvarmeudrulningen er færdig i 2030.
Som tilsynsmedarbejder, kommer du til at indgå i et team af 4 medarbejdere med en stærk faglighed på tilsynsområdet. Teamet er placeret i afdelingen for Trafik og Mobilitet og du vil få 22 engagerede kollegaer.
Stillingen:Vi forestiller os, at du primært vil få ansvar for tilsyn og opfølgning med fjernvarmeudrulning, men vi forventer også at du bidrager med din ekspertise i forbindelse med andre opgaver i centeret. Der vil i dit arbejde særligt være fokus på forholdene for de bløde trafikanter.
Du vil have et tæt samarbejde med kolleger på tværs af andre centre og afdelinger. Det kan for eksempel være vores afdeling for Arealdrift, der har ansvaret for drift af alle kommunens veje og grønne arealer, eller Klima og Forsyningsafdeling, der har det overordnede ansvar for den grønne varmeforsyning i kommunen.
I forbindelse med hvert gravearbejde udarbejder kommunen en gravetilladelse og godkender en skilteplan, og det bliver bl.a. dit arbejde at føre tilsyn med, at entreprenøren følger retningslinjerne, samt at forholdene i øvrigt er så gode som muligt, så der ikke opstår farlige situationer.
Som tilsynsmedarbejder er din arbejdsplads primært udendørs – det er vigtigt at du ved selvsyn ser forholdene for trafikanterne, så det bliver deres perspektiv, der præger dit arbejde. Det vil være en fordel, at du har kørekort og egen bil men ellers er Lyngby-Taarbæk Kommune en grøn kommune og vi har en række elcykler som man kan anvende.
Om dig:Vi lægger vægt på, at du har en udpræget teknisk forståelse og hvis du har erfaring fra tidligere arbejde med tilsyn hos en rådgiver, en entreprenør eller en kommune er det en fordel. Vi forventer derudover, at du:
- har gode samarbejdsevner, er udadvendt, og evner samtidig at stå fast når situationen kræver det
- er ansvarsbevidst, og at du altid følger dine opgaver helt til dørs
- læser og forstår trafikken og de forhold, der kan have betydning for fremkommeligheden
- har god indsigt i myndighedsarbejde og vejregler, hvis du ikke allerede har Vej-EU kursus - Vejen som arbejdsplads eller tilsvarende, skal du være indstillet på at få det
- har en systematisk tilgang til dokumentation af arbejdet, og evner den skriftlighed, som opgaven kræver.
Løn- og ansættelsesforhold:Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder John H. Kristiansen på tel 30 50 71 51 eller
johnk@ltk.dk, eller tilsynsførende Ole Henning Kristiansen, Telefon: eller 92 43 36 41, e-mail: olehe@ltk.dk.
Ansøgningsfrist:Der er ansøgningsfrist onsdag den 4. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50.
AnsættelsesforholdFuldtid
TiltrædelseSnarest muligt
ArbejdsstedLyngby-Taarbæk Kommune, Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.