Tilkaldevikarer til specialundervisning for ungeVi har et godt hold vikarer i undervisningen af unge på Center for Kommunikation og Undervisning, men vi kan bruge flere! Nu har du muligheden for at få et godt fritidsjob, hvor du kan gøre en forskel for unge med særlige behov? Vi søger motiverede tilkaldevikarer, der ønsker at arbejde med mennesker og skabe god trivsel for vores brugere og elever.
Dine opgaver- støtte elever og brugere i undervisningsaktiviteterne
- hjælpe med daglig pleje og hygiejne
- være en del af teamsamarbejdet
- kommunikere venligt og professionelt med elever, brugere, pårørende og kollegaer.
Din profil- du er interesseret i at arbejde med unge med særlige behov
- ingen tidligere erfaring er påkrævet, men et åbent sind og gåpåmod er vigtigt!
- du er fleksibel, pålidelig og god til at samarbejde
- du er aktiv, en god lytter, tålmodig og empatisk.
Vi tilbyder- mulighed for at få en unik arbejdserfaring og udvikle dine sociale færdigheder
- fleksible arbejdstider, så du kan kombinere jobbet med f.eks. dine studier
- et venligt og støttende arbejdsmiljø med fokus på teamwork – her løfter vi i flok!
- løn efter overenskomst og mulighed for at lære fra dygtige og erfarne kollegaer.
Som vi vikar ligger arbejdstiden oftest mandag til torsdag fra kl. 8.30-14 og fredag 8.30-12. Der kan også være brug for vikarer i vores fritidsordning, der har åbent hver eftermiddag til kl. 16.30.
Er du interesseret i at gøre en forskel for andre mennesker? Så mød op til vores åbent husarrangement
mandag den 15. september kl. 14.30 på CSU Egedammen, Skovledet 14, 3400 Hillerød. Vi ser frem til at møde dig!
Har du ikke mulighed for at deltage den 15. september, er du velkommen til at sende os dit CV og en kort ansøgning her.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Læs mere om os på
egedammen.dk (åbner i nyt vindue)
Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Aaskov Troelsen på
latr@hillerod.dk.
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.15. september 2025