Teknisk servicemedarbejder til Ballerup Idrætsby

fuldtid
Teknisk servicemedarbejder til Ballerup Idrætsby
  • Ballerup Kommune
  • Ballerup Idrætsby, 4, 2750 Ballerup

Har du hænderne skruet rigtigt på, mødestabil, mod på at lære nyt og drømmer du om at arbejde i en ramme af sport og events, så har du nu chancen for at bliver en del af teamet i Ballerup Idrætsby.

Ballerup Idrætsby er en ambitiøs arbejdsplads, der servicerer alt fra det lokale foreningsliv over messer og konferencer til store internationale sportsevents. 

Til vores tekniske serviceteam søger vi en dedikeret kollega, der har hænderne godt skruet på, er fuld af godt humør og professionel i sin opgaveløsning.

Du vil indgå i driften af Ballerup Idrætsby og deltage i de mange forskellige opgaver der er for at holde Idrætsbyen kørende, både inde i vores Super Arena og ude i vores grønne områder.

Sammen med dine gode kolleger i det tekniske serviceteam sørger du for, med fokus på høj kvalitet i opgaveudførslen, at idrætsbyens faciliteter står klar til vores brugere – uanset om det er til daglig træning, konferencer eller store sportsevents.

Stillingen er på 37 timer om ugen primært i tidsrummet 7-15 mandag til fredag. I forbindelse med arrangementer skal du dog regne med skiftende arbejdstider/dage og weekendvagter

Dine vigtigste opgaver

  • Daglige praktiske og tekniske drifts- og vedligeholdelsesopgaver i Ballerup Idrætsby.
  • Teamsamarbejde omkring planlægning og eksekvering af opgaver i Ballerup Idrætsby.
  • Vedligehold af AV udstyr og tekniske installationer i og omkring Ballerup Super Arena.
  • Opstilling og nedtagning m.m. i forbindelse med såvel daglig træning som events.
  • Daglig vedligeholdelse af vores mange grønne områder, herunder klargøring af vores mange fodboldbaner og atletikstadion i Ballerup og Måløv Idrætspark.

Dine kompetencer
Du er en serviceorienteret, pligtopfyldende og fleksibel kollega, der trives i en alsidig hverdag. Du er en god holdspiller med fokus på en professionel tilgang til arbejdet og dine kollegaer, måske er du uddannet ejendomsservicetekniker

Herudover forestiller vi os, at du:

  • Forstår vigtigheden af at du selv har en vigtig rolle, i at fastholde et godt arbejdsmiljø.
  • Er selvstændig og ansvarsbevidst.
  • Har udpræget lyst til at levere den bedste service til vores mange brugere – også når der er travlt.
  • Har en god evne til at se mangler og opgaver der opstår i hverdagen, - og få dem løst hurtigt.
  • Har en god evne til at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og benytte IT/Microsoft Office på almindeligt niveau.
  • Har en god samarbejdsånd, godt humør og lyst til at indgå i en hverdag med mange forskellige mennesker.
  • Gyldigt kørekort kategori B.

Det får du hos os

  • En afvekslende fuldtidsstilling på en aktiv arbejdsplads. 
  • Hver dag bliver du mødt af engagerede kolleger med stor arbejdsglæde. 
  • Arbejdsmiljøet er rummeligt og du finder gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Hvem er vi 
Ballerup Idrætsbys samlede anlæg består af Ballerup Idrætspark, Måløv Idrætspark,

svømmehallen East Kilbride Badet, Ballerup Super Arena og Foreningshuset Tapeten.

Ballerup Idrætsby er centrum for såvel bredde- som eliteidrætten i kommunen. Samtidig tilbyder vi oplevelser som f.eks. cykelløb, loppemarked, banko, messer, generalforsamlinger og svømmestævner.

Vores brugere spænder fra fodbold, atletik- og svømmeklubber, over DBU ungdomslandshold til det danske landshold i banecykling.

En stor del af vores samlede areal på fire kvadrat kilometer er vores to idrætsparker i Ballerup og Måløv. Med 22 fulde 11 mands fodboldbaner samt atletikstadion, har vi mange sportsudøvere i næsten alle aldre og mange niveauer hver dag.

En anden del af Idrætsbyen er Ballerup Super Arena. Ballerup Super Arena er rammen om Danmarks største indendørs cykelbane og fungerer desuden som multiarena med forskellige aktiviteter og større arrangementer som landskampe, konferencer og messer og loppemarkeder.

East Kilbride Badet er vores hyggelige svømmehal som lige har fået bygget ny flot sauna. Svømmehallen er hjemmebassin for vores svømmeklub Triton, Dykkerklub, - skoler og fysioterapeuter er også blandt vores brugergrupper.

I vores foreningshus Tapeten er der ligeledes mange brugere i de foreninger der holder til der, bl.a. skak, tennis, dart, bordtennis, skydning og kampsport

Se og læs mere om os her: https://ballerupidraetsby.dk/

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Tom Brinckmann

på telefon 5124 1077 eller Paw Nielsen på telefon 2024 0819.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2026 eller før. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 8. februar 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Log ind