Tandplejer til Godt Smil Frederiksberg

fuldtid
Tandplejer til Godt Smil Frederiksberg
  • Godt Smil
  • Roskildevej 37A, 2000 Frederiksberg
Vil du gøre en forskel for både patienter og kolleger – hver dag?

Tandplejer søges til vores dedikerede Godt Smil-team på Frederiksberg!

Hos Godt Smil Frederiksberg søger vi en engageret og dygtig tandplejer, der vil være en del af vores stærke og velfungerende team. Du bliver en del af et hus med 10 tandlæger, 7 tandplejere, 12 klinikassistenter, 4 elever og 2 receptionister, alle med ét fælles mål: at give vores patienter den bedste oplevelse, hver gang.

Vi foretrækker en fuldtidsansættelse, men har du særlige ønsker til arbejdstid eller -dage, lytter vi naturligvis og gør vores bedste for at imødekomme dem. Fleksibilitet og trivsel går hånd i hånd hos os.

Hvad du kan glæde dig til

  • Et stærkt tandplejeteam med 7 engagerede kolleger og masser af faglig sparring
  • Glade og loyale patienter, der sætter pris på god behandling og omsorg
  • Dygtige kolleger i et trygt og humoristisk arbejdsmiljø
  • En afvekslende og udfordrende hverdag med fuld aftalebog og mulighed for udvikling
  • Et professionelt servicecenter og reception, der hjælper dig med booking og planlægning

Din hverdag

Som tandplejer hos os får du en selvstændig og spændende arbejdsdag med fokus på patientkontakt og kvalitet.
Vi sørger for, at du har tid, ro og rammer til at levere den bedste behandling, og vi hjælper dig med alt det praktiske.

Du får opbakning fra kolleger, klinikledelse og vores centrale supportfunktioner, så du kan koncentrere dig om det, du er bedst til: at skabe sunde smil og tilfredse patienter.

Vi støtter din faglige udvikling

Fagligheden er kernen i vores arbejde. Hos Godt Smil får du adgang til både interne og eksterne kurser, efteruddannelse og masser af sparring i hverdagen.
Vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber de bedste resultater, for patienterne og for teamet.

Din profil

Du er uddannet tandplejer, og vi tilpasser naturligvis dine opgaver efter dit erfaringsniveau. Det vigtigste er, at du:

  • Er ambitiøs og går op i høj kvalitet og god service
  • Trives i et tværfagligt samarbejde med kolleger på tværs af roller
  • Er en positiv teamplayer, der bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Værdsætter løbende udvikling og faglig sparring

Hos Godt Smil tager vi os af det praktiske – så du kan tage dig af patienterne

Med vores centrale administration og stærke klinikstruktur får du de bedste forudsætninger for at levere høj kvalitet og service. Det kan både du og patienterne mærke, og derfor ligger vores patienttilfredshed helt i top.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning allerede i dag, vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!

Hvorfor Godt Smil?

Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde med 41 topmoderne klinikker fordelt i landets større byer. Vi er fortsat inde i en fantastisk udvikling, og åbner hvert år nye klinikker. I takt med, at vi åbner nye klinikker, får vi også løbende brug for flere dygtige kollegaer.

Godt Smil tilbyder gode rammer og vilkår samt en central administration og servicecenter. Således kan du som behandler koncentrere dig om det faglige og om patienterne. Men godt arbejdsliv handler også om at have gode kolleger. Derfor prioriterer vi sociale aktiviteter og det at have det sjovt sammen!

For spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt areamanager Edita, på mail edita.stadil@godtsmil.dk.

Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på e-mail. For at komme i betragtning bedes du derfor sende din ansøgning via vores hjemmeside under "Ledige stillinger" ved at klikke på "SØG STILLINGEN”.

Log ind