Sygeplejerske til infektionsmedicinsk sengeafsnit

fuldtid
Sygeplejerske til infektionsmedicinsk sengeafsnit
  • Nordsjællands Hospital (Hillerød)
  • Dyrehavevej 10, 3400 Hillerød
Sygeplejerske til infektionsmedicinsk sengeafsnit

Drømmer du om et job, hvor faglighed, udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab går hånd i hånd?
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores engagerede team, hvor vi hver dag arbejder for at skabe rammerne for, at patienter, pårørende og de ansatte føler sig Set og Hørt.

Uanset om du er nyuddannet og nysgerrig – eller erfaren og klar på nye udfordringer – er du velkommen hos os. Vi sørger for et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb som tager afsæt i dine kompetencer og erfaringer. Dertil vil du blive støttet af kolleger, der prioriterer sparring, læring og høj kvalitet i plejen.



Om Infektionsmedicinsk Afsnit (0651)

På infektionsmedicinsk afsnit har vi 25 senge. Alle vores patienter indlægges akut og vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på små 4 dage. Vi tilbyder hjemmeindlæggelse, hvor kommunikationen med patienten enten foregår elektronisk, virtuelt eller telefonisk. De typiske diagnoser er svære infektioner, sepsis, virussygdomme, menigitis samt tropesygdomme.

I plejegruppen er der ansat ca.25 sygeplejersker, 15 social- og sundhedsassistenter samt få husassistenter

Som en del af vores afdeling vil du møde et bredt spektrum af medicinske patienter og få mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for observation, koordinering og helhedsorienteret sygepleje.

I stillingen vil der være blandede vagter - enten dag og aften eller dag og nat – samt fast vagt hver 3. weekend.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Sygeplejefaglig vurdering, planlægning og dokumentation

  • Tværfagligt samarbejde med læger og øvrige faggrupper

  • Tæt dialog med patienter og pårørende – Vi skal sikre at patienten og de pårørende hele tiden føler sig godt informeret om forløbet.

  • Deltagelse i udvikling af afsnittets arbejdsgange og kvalitet.

Vi tilbyder:

  • Individuelt introduktionsforløb

  • Tværfaglig stuegang – hvor læger og sygeplejersker går stuegang sammen for at sikre den bedste behandling til vores patienter

  • Arbejde med Fundamental of Care

  • Mulighed for at blive en del af en planlægning inden vi skal til det nye hospital

  • Fleksibel vagtplanlægning efter ønskeplansprincip

  • Et stærkt, humoristisk og hjælpsomt kollegafællesskab

  • En afdeling med fokus på god kommunikation, faglig stolthed og trivsel


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er autoriseret sygeplejerske

  • Trives i et miljø med mange faglige opgaver og komplekse patientforløb

  • Har lyst til at arbejde med både akutte og planlagte sygeplejeopgaver

  • Bidrager positivt til samarbejde, kollegial sparring og et godt arbejdsmiljø

  • Er engageret i at skabe trygge og sammenhængende patientforløb



Vi venter på dig

Kontakt Kamilla Bøttger på tlf. 48293211 eller mail: kamilla.boettger@regionh.dk, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi fortæller gerne om hverdagen, patientgruppen og mulighederne for udvikling. Vi giver også gerne en rundvisning hvis du vil se afsnittet.

Ansættelse: 1. februar 2026
Deadline for ansøgning: 1. januar 2026
Samtaler: Afholdes løbende









Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Log ind