Sundhedsadministrativ medarbejder

fuldtid
Sundhedsadministrativ medarbejder
  • Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark
  • Skaboeshusevej 92, 5800 Nyborg
Er udredningsret, operationsbooking, koordinering og tværfagligt tæt samarbejde sød musik i dine ører – så har vi jobbet til dig. Vi søger engageret og fleksibel sundhedsadministrativ medarbejder til Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Odense Universitetshospital.

Du bliver en del af et stærkt hold med 27 dedikerede kollegaer, der arbejder tæt sammen for at sikre den bedste behandling og service til vores patienter.

Om stillingen:
Stillingen er på 37 timer ugentligt, med arbejdstid på hverdage mellem kl. 7.00 og 17.00.
Du indgår i det urogynækologiske team og tager del i det samlede administrative opgavesæt i patientforløbet: visitation, booking, indkaldelse, skrivning og registrering.
Der er ikke direkte patientkontakt i funktionen, dog det er væsentligt at du stortrives med telefonisk patientkontakt.


Om afdelingen:
Vores afdeling er en stor universitets- og specialeafdeling, som årligt varetager:

  • 113.000 ambulante kontakter
  • 6.900 indlæggelser
  • 10.600 operationer
  • 4.300 fødsler
Vi er et team af 550 kompetente og engagerede medarbejdere, der samarbejder på tværs af faggrupper.
I vores afdeling lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, omgangstonen er præget af humor og gensidig respekt.

Hos os er fordelene:

  • Gode muligheder for at præge arbejdsgange og opgaveløsning
  • Godt tværfagligt samarbejde
  • Opdaterede vejledninger som støtte i oplæring og hverdagen
  • Mulighed for flekstid
  • Fantastiske kollegaer
At arbejde hos os betyder spændende opgaver og udfordringer, samt mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi tilbyder også gode muligheder for relevant efter- og videreuddannelse.

Vi søger en sekretær, der:

  • Har en værdsættende og anerkendende tilgang til både patienter og samarbejdspartnere
  • Er fleksibel og har en positiv indstilling til kontinuerlig udvikling af opgaveløsningen
  • Har et godt overblik og kan være den røde tråd i arbejdet
  • Motiveres af at løse opgaver, der gør en forskel for patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Kendskab til EPJ Syd vil være en fordel
Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem HK og De Danske Regioner. Lønniveauet vil blive drøftet ved samtalen, og der vil blive taget gensidige forventninger i betragtning.
Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Lyder det som noget for dig?
Har du brug for at høre mere om stillingen, så kontakt sekretariatsleder Solveig Jensen tlf. 2135 3207.
Er du blevet fristet, så send din ansøgning og CV til os snarest. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist 19. oktober, samtaler afholdes den 23. oktober.

Log ind