Brænder du for SoMe, har styr på nyeste trends og elsker at skabe visuelt content, der engagerer? Så er det her jobbet for dig.
Hos VIA Design og Business søger vi en studentermedhjælper 10 timer om ugen, som skal være med til at udvikle og drive vores Instagramprofil. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at skabe levende, inspirerende og relevant indhold, der viser studielivet, kreativiteten og mulighederne på vores uddannelser.
Om jobbet
Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektleder for brobygning, Camilla Moesgaard, som sætter den strategiske retning og sparrer med dig løbende.
Dine primære opgaver bliver at:
• Udvikle kreative idéer til content, der rammer vores målgruppe
• Producere indhold til Instagram – reels, billeder, stories og opslag
• Dække events og aktiviteter på campus
• Planlægge, publicere og sikre en fast rytme i opslagene
• Afrapportere og evaluere performance (fx reach og engagement)
Du får stor frihed til at eksperimentere og sætte dit eget præg på udtrykket – selvfølgelig i tråd med VIAs visuelle identitet og tone of voice.
Vi forestiller os, at du
• Har flair for SoMe – især Instagram
• Er kreativ, idérig og selvkørende
• Tager initiativ og arbejder struktureret
• Kan optage og redigere content (reels, billeder og stories)
• Forstår, hvordan man kommunikerer til unge målgrupper
• Er fleksibel og kan møde ind flere dage om ugen, når der skal skydes content
Det vigtigste er ikke din uddannelsesretning, men din energi, din forståelse for målgruppen og din evne til at skabe engagerende content.
AnsættelsesvilkårStillingen ønskes besat fra den 1. december eller hurtigst muligt derefter.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via vores online rekrutteringssystem senest tirsdag den 19. november.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 24. november på Campus Herning.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte projektleder for brobygning, Camilla Moesgaard, på 87550512 eller lamo@via.dk.
VI er VIAI VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik