Studentermedhjælp

deltid
Studentermedhjælp
  • Diabetesforeningen
  • Stationsparken 24, 2600

Studentermedarbejder med interesse for sundhedspolitik og interessevaretagelse

 Vil du være med til at sætte aftryk på den vigtigste politiske sag: sundhedspolitikken? Og få erfaring med i politisk interessevaretagelse og kommunikation? Så er du måske Diabetesforeningens kommende studentermedarbejder.

Om stillingen

Du vil blive en del af vores Afdeling for Public Affairs & Fonde. Vi er et skarpt hold på 15 kollegaer, som tænker politik, kommunikation og udvikling af nye indsatser og kampagner sammen. Vi samarbejder tæt med vores ca. 70 andre kollegaer og de mange frivillige kræfter i Diabetesforeningen om det fælles formål at skabe bedre liv med diabetes og et sundere Danmark.

Som studentermedarbejder i Public Affairs & Fonde vil du især skulle bidrage til vores politiske interessevaretagelse og der kan også være opgaver indenfor kommunikation på vores hjemmeside og sociale medier.

Du bliver en del af en afdeling, hvor der ikke er langt fra idé til handling og hvor du kan forvente faglige udfordringer, sparring og opgaver, der kan bidrage til din faglige udvikling og gode jobmuligheder på den længere bane.

 Dine primære opgaver bliver: 

  • Research på det sundhedspolitiske område ift. både forebyggelse og behandling. 
  • Omsætte viden til notater eller oplæg, herunder bearbejde statistik og andre data.
  • Lave mødeforberedelse for ledelsen og herunder PowerPoint-præsentationer
  • Skrive debatindlæg og tekster, der kommunikerer viden og politik på vores mange forskellige kanaler.
  • Være eksekverende på events og konferencer lige fra Folkemøde til faglige og politiske konferencer og møder.

Om dig 

  • Du er i gang med en videregående uddannelse på enten BA eller kandidatniveau
  • Du har en god pen og gerne viden om sundhedsområdet
  • Du er dygtig til formidling i PowerPoint
  • Du er engageret og en holdspiller med appetit på både at lære og levere
  • Du er god til at eksekvere og få opgaver fra hånden

 

Din studiebaggrund kan være folkesundhedsvidenskab, samfundsvidenskabelig, sundhedsfaglig, kommunikation, journalistik eller noget femte - det vigtigste er, at du har mod på at tage fra og være med til at gøre en forskel.

 

Hvem er vi?

Diabetesforeningen er en af landets største patientorganisationer med over 90.000 medlemmer. Vi kæmper for et sundere Danmark, og for bedre vilkår for de 370.000 danskere, der lever med diabetes. For det går den forkerte vej med danskernes sundhed: Flere får kroniske sygdomme, uligheden i sundhed vokser, og forebyggelsen fylder stadig for lidt. Og når sygdommen rammer, oplever mennesker med diabetes stor geografisk ulighed i den behandling og teknologi, de kan få adgang til. Derfor arbejder vi i Diabetesforeningen politisk for at styrke både forebyggelsen og behandlingen.  Vi kæmper bl.a. for:

  • Bedre beskyttelse af børn og unge mod markedsføring af usunde fødevarer
  • Nedsat moms på frugt og grønt, så det sunde valg bliver lettere
  • Ambitiøs implementering af de kronikerpakker, som kommer med sundhedsreformen
  • De 17 nye sundhedsråd skal investere i bedre forebyggelse for mennesker med kronisk sygdom 
  • Lige adgang til sundhedsteknologi i behandlingen - uanset postnummer

 

Hos os er arbejdskulturen tillidsbaseret, ambitiøs og innovativ. Vi omsætter hurtigt viden til handling - til gavn for vores medlemmer - og vi værner om arbejdsglæden i hverdagen.

Som medarbejder hos os:

  • Bidrager du til vækst og udvikling - tværfagligt samarbejde og fælles fremdrift med udgangspunkt i strategien
  • Er du ambitiøs, målrettet og på forkant - og sætter en høj standard for både dig selv, dine kolleger og opgaveløsningen
  • Tænker du helhedsorienteret, strategisk og innovativt - og følger opgaver helt til dørs med blik for sammenhænge, forandring og bedre løsninger
  • Deler du viden og giver feedback - fordi vi udvikler os i fællesskab og bliver klogere sammen
  • Tager du ansvar for trivsel - både din egen og dine kollegers

Vi søger dig, der vil være en aktiv del af en kultur, hvor vi løfter i flok, tør udfordre status quo - og arbejder med både hjerte og handlekraft for vores medlemmer.

 

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på 15-20 timer om ugen, og din løn fastsættes efter hvor langt du er i din uddannelse.

Dit arbejdssted er i Glostrup, Stationsparken 24. Du refererer til vores politiske chef.

Vi ønsker stillingen besat fra 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter. 

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er senest den d. 12. januar 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 4 og 5.

Send os din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket.

 

Yderligere information

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til politisk chef, Signe Riis Andersen, på tlf. 24947525 - eller via e-mail til san@diabetes.dk

 Læs mere om Diabetesforeningen på www.diabetes.dk

Log ind