Sterilassistenter til Den Fælles Sterilcentral

fuldtid
Sterilassistenter til Den Fælles Sterilcentral
  • Den fælles Steril central
  • Borgmester Ib Juuls Vej 56, 2730 Herlev
Vil du være med til at sikre, at Region Hovedstadens patienter bliver opereret til tiden – og med den højeste kvalitet af sterile instrumenter? Vil du arbejde i en fuldautomatiseret sterilcentral – sammen med dedikerede og dygtige kollegaer? Trives du med at arbejde i blandede vagter? Så er det måske dig, vi søger som sterilassistent i DFS.

Om stillingerne

Vi tilbyder dig en stilling i et spændende, udviklende miljø. I stillingen indgår et oplæringsforløb, som foregår i et struktureret og afvekslende læringsmiljø med både teori og praksis. Du får tilknyttet en klinisk vejleder, som sikrer en tryg og grundig introduktion i de første 8 uger – og efterfølgende mulighed for mentorordning og videre kompetenceudvikling.

Vores kompetenceudviklingsforløb indeholder blandt andet:

  • Genbehandlingsprocessen: vask, pakning og sterilisering
  • Brug af vaskemaskiner og autoklaver
  • Introduktion til ny teknologi og automatisering (AGV’er, robotter m.m.)
  • Mikrobiologi og infektionshygiejne
  • Refleksion, feedback og læring
  • Grundlæggende operationsforståelse
  • Instrumentlære, pleje og vedligehold
  • Sterilisering, opbevaring og transport af instrumenter
  • Dokumentation og sporbarhed via T-DOC
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed
Om dig

Vi søger en kollega med en sundhedsfaglig eller teknisk baggrund, fx:

  • Operationstekniker, SOSU-assistent, tandklinikassistent eller tandtekniker
  • Erfaring fra medicinalindustrien, levnedsmiddelproduktion, procesindustri, renrum eller rengøring
Det vigtigste er, at du er grundig, kvalitetsbevidst og har lyst til at lære.

Vi forventer, at du:

  • er motiveret for at indgå i et længerevarende læringsforløb
  • har kendskab til IT på brugerniveau
  • har teknisk flair og forståelse af automatiserede processer
  • har forståelse af kvalitetsstyrede arbejdsgange
  • kan arbejde struktureret og har ordenssans
  • kan lide at fordybe dig i opgaven
  • er god til at arbejde i teams og samarbejde på tværs af faggrupper
  • behersker mundtligt og skriftligt dansk
Om os

Den Fælles Sterilcentral består af to identiske enheder – en på Rigshospitalet, Blegdamsvej, og en på Herlev Hospital. Sammen skal vi forsyne hele Region Hovedstaden med sterile operationsinstrumenter og proceduresæt. I Den Fælles Sterilcentral genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer, hvor bl.a. avanceret robotteknologi gør, at vores to sterilcentraler er blandt de mest automatiserede sterilcentraler i verden.

Sektion for Genbehandling varetager alle genbehandlingsprocesser i Den Fælles Sterilcentral. I det daglige håndterer medarbejderne, som primært består af sterilassistenter, mange forskellige bakk​​er med operationsinstrumenter samt maskiner og programmer tilpasset det enkelte udstyr.

Ansættelsesvilkår

  • Fuldtidsstillinger
  • Skiftende vagter: dag-, aften- og nattevagt samt weekendvagt hver 4. uge
  • Tjenestested: Herlev Hospital
  • Tiltrædelse: snarest muligt eller efter aftale
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
  • Vi er en røgfri arbejdsplads
Vil du vide mere?

Så kontakt funktionsleder Susana Costa Slemming på 24 80 18 59 eller send en mail til susana.slemming.01@regionh.dk – vi svarer gerne på dine spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Sådan søger du

Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist:

5. november 2025

Log ind