Pædagog med spirende lederlyst til souschef rolle i Vuggestuen Gammel Skovvej
Har du en stærk pædagogisk faglighed og lyst til at prøve kræfter med ledelse? Måske tager du allerede ansvar for fælles opgaver, sætter faglige samtaler i gang og får øje på, hvordan hverdagen kan blive bedre for børn og kolleger.
I Vuggestuen Gammel Skovvej søger vi en souschef, der vil være med til at udvikle den pædagogiske kvalitet og skabe et stærkt arbejdsfællesskab. Hos os får du mulighed for at tage dit næste faglige skridt med uddannelse, tæt ledelsessparring og løbende støtte til at vokse i rollen som souschef.
Ledelse tæt på børn og pædagogik
Som souschef bliver du en tæt samarbejdspartner for lederen. Du skal være med til at skabe sammenhæng mellem de faglige ambitioner og det, der sker i børnenes hverdag.
Du er tilknyttet en fast stue og deltager i det pædagogiske arbejde og hverdagens rutiner. Samtidig har du planlagt kontortid svarende til cirka én dag om ugen til ledelsesopgaver og samarbejde med lederen.
Sammen med lederen og medarbejderne arbejder du med at udvikle omsorgen, relationerne og børnefællesskaberne. Du bidrager til en god organisering og til, at fælles aftaler bliver fulgt op og får betydning i praksis.
Du skal have lyst til at bringe din faglighed i spil, være nysgerrig på kollegernes perspektiver og udvikle din evne til at sætte retning og give konstruktiv feedback. Vi forventer, at du vil lære og tage ansvar – og vi understøtter dig undervejs.
Et mindre hus med muligheder
Vuggestuen Gammel Skovvej ligger i det gamle Kastrup tæt på metro, strand og havn. Her er omkring 40–45 børn i alderen 0–3 år fordelt på fire stuer samt fællesrum og en stor, varieret legeplads.
Husets to afdelinger er i gang med at udvikle et tættere arbejdsfællesskab. Du får en vigtig rolle i at styrke samarbejdet på tværs og skabe en fælles pædagogisk retning sammen med lederen og medarbejderne.
Støtte og udvikling i rollen som souschef
Du behøver ikke have været souschef før. Vi søger en uddannet pædagog med relevant erfaring, fagligt engagement og mod på at tage ansvar for mere end egen praksis.
Vi lægger vægt på, at du får en god opstart og løbende mulighed for at udvikle dig som leder. Derfor tilbyder vi:
Du får ansvar og mulighed for at sætte dit præg på hverdagen, samtidig med at du har nogen at vende spørgsmål, beslutninger og udfordringer med.
Vi er nysgerrige på dig, der
Vil du høre mere?
Kontakt pædagogisk konsulent Julie Dose på telefon 20 36 04 45. Vi fortæller gerne mere om stillingen og mulighederne for at udvikle dig som leder hos os. Du er også velkommen til at komme forbi og se vores hyggelige hus.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi forventer ikke, at du har alle svarene fra første dag. Vi forventer, at du er nysgerrig på huset og har lyst til at tage ansvar for udviklingen sammen med lederen og medarbejderne.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1.januar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Tårnby Kommunes ansættelsespolitik indebærer, at der indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du tidligere været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive indhentet reference herfra. Ansættelsen er desuden betinget af tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Ansøgningsfristen er d. 20. november kl 24.00 og vi forventer at afholde samtaler torsdag d. 26. november i tidsrummet ml. kl 11 – 14.