Sosu-hjælper på 17 uger – Nyborg Kommune

fuldtid
Sosu-hjælper på 17 uger – Nyborg Kommune
  • Nyborg Kommune
  • Torvet 1 5800 Nyborg

Sosu-hjælper på 17 uger – Nyborg Kommune         

Hvis du er fyldt 25 år og har to års relevant erhvervserfaring, kan du uddanne dig til social- og sundhedshjælper på 17 uger.

For at blive optaget på uddannelsen skal du kunne dokumentere at du i løbet af de sidste 4 år har 2 års erfaring på minimum 24 timer/uge  indenfor hjemmeplejen eller på plejehjem.

Hvis du har arbejdet mindre end 24 timer/uge tæller ansættelsen for det halve, og du skal så kunne dokumentere tilsvarende længere ansættelse.

Du skal også: 

  • Have erfaring fra flere vagtlag, med hovedvægt på dagvagter. 
  • Have væsentlig arbejdserfaring med pleje- og omsorgsopgaver. 
  • I din arbejdsfunktion have indgået i et team. 
  • I din arbejdsfunktion have indgået i faglig sparring. 

Optagelsesprocedure: 

Når SosuFyn modtager din ansøgning, vil du blive indkaldt til en realkompetencevurdering (RKV). 

Hvis du indgår en uddannelsesaftale med Nyborg Kommune får du elevløn under uddannelsen 

Næste uddannelsesforløb starter 3. februar 2026 og du kan forvente at være færdiguddannet SSH allerede 12. juni 2026. Undervisningen foregår på SosuFyn i Odense eller Svendborg.

Når du sender din ansøgning bedes du sende al relevant information med, såsom: 

  • RKV - Realkompetence vurdering fra SosuFyn
  • Eksamensbeviser
  • CV

Ansøgningsfrist 31. december 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 7. og 8. januar 2026
Uddannelsesstart 3. februar 2026

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse. Vi opfordrer alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Får du afslag på din ansøgning om elevstilling, er Nyborg kommune forpligtet til at registrere afslaget. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datahuset i Styrelsen for It og læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistisk formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Log ind