Socialfaglig medarbejder

fuldtid
Socialfaglig medarbejder
  • SocialNetværket ApS
  • Olaf Ryes Gade 7R, 6000 Kolding

Vil du gøre en reel forskel for børn og unge?

SocialNetværket søger pædagogiske medarbejdere – både til faste stillinger og som faste timelønnede afløsere – til vores Solisttilbud og Børne- & Ungehjem.

Brænder du for socialfagligt arbejde, hvor relationer, nærvær og faglighed er i centrum?
Så er det måske dig, vi søger til vores team hos SocialNetværket.

Om SocialNetværket

SocialNetværket er en socialfaglig virksomhed, der leverer målrettede pædagogiske indsatser til børn, unge og voksne i udsatte positioner.

Vi arbejder ud fra et humanistisk menneske- og børnesyn, hvor hvert menneske mødes som et unikt og værdifuldt individ .

Hos os er relationen fundamentet. Vi tror på, at mennesker udvikler sig gennem trygge relationer, tydelige rammer og meningsfulde fællesskaber.

Vi søger medarbejdere til to af vores afdelinger:

Børne- & Ungehjem
Her arbejder vi med børn og unge i trygge, strukturerede rammer, hvor stabilitet, relationer og hverdagens fællesskaber er centrale.

SocialNetværket Solisttilbud
Her arbejder vi individuelt med det enkelte barn eller den unge i faste rammer, hvor der er særligt fokus på relation, udvikling og stabilitet.

Vores pædagogiske tilgang

Hos SocialNetværket arbejder vi miljøterapeutisk, hvor hverdagens aktiviteter – måltider, praktiske opgaver, fritidsaktiviteter og samvær – bruges som pædagogiske redskaber.

Vi er inspireret af udviklingspsykologi og tilknytningsteori, som hjælper os med at forstå barnets adfærd og støtte barnet i at udvikle nye mestringsstrategier.

Vi tror på, at børn altid gør det bedste, de kan ud fra deres livsvilkår, og vi arbejder derfor med at skabe nye positive fortællinger om barnets ressourcer og muligheder.

Vi søger dig, der

  • Har en relevant socialfaglig baggrund, fx pædagog, socialrådgiver, psykoterapeut eller pædagogisk assistent

  • Gerne har erfaring med børn og unge i udsatte positioner

  • Kan arbejde selvstændigt og professionelt

  • Trives i en struktureret hverdag med tydelige rammer

  • Har lyst til at være en del af en personalegruppe, hvor vi løfter i flok

Det vigtigste for os er, at du har lyst til at gøre en forskel og kan møde mennesker med respekt, faglighed og engagement.

Vi tilbyder

  • Faste stillinger på 30–37 timer samt faste timelønnede afløsere

  • Fleksible arbejdstider med dag-, aften-, døgn- og nattevagter

  • Arbejde 4 weekender på 8 uger

  • En arbejdsplads med stærke værdier og høj faglighed

  • Tæt kollegialt fællesskab og løbende faglig sparring

  • En hverdag hvor relationer, kultur og faglighed går hånd i hånd

Vil du være en del af SocialNetværket?

Send din ansøgning og CV til
📧 gi@socialnetvaerket.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Gitte Nicolaisen
📞 22 22 30 70

Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind