Bliv social- og sundhedshjælperelev i Odsherred Kommune
Nogen har brug for det, du kan
Vil du tage en uddannelse med mening og gøre en konkret forskel for andre mennesker?
Som social- og sundhedshjælperelev lærer du at yde professionel pleje og omsorg. Du bliver uddannet til at støtte borgerne i at bevare en tryg og selvstændig hverdag med størst mulig livskvalitet.
I Odsherred Kommune får du:
Om uddannelsen
Uddannelsen varer op til 14 måneder og veksler mellem skoleundervisning og oplæring.
Skoleperioderne foregår på ZBC i Holbæk. Oplæringsperioderne foregår i hjemmeplejen og på plejecentre i Odsherred Kommune.
Her får du mulighed for at omsætte din viden til praksis og udvikle dine kompetencer i samarbejde med borgere, kolleger og vejledere.
Når du er færdiguddannet, kan du arbejde som social- og sundhedshjælper inden for pleje- og omsorgsområdet. Du kan også vælge at videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent.
Adgangskrav til hovedforløbet
For at begynde på hovedforløbet skal du have bestået Grundforløb 2 rettet mod SOSU-uddannelserne.
Når du søger elevstillingen, skal du vedhæfte:
Har du allerede gennemført Grundforløb 2, skal du kun søge elevstillingen hos Odsherred Kommune.
Vil du ansættes allerede fra Grundforløb 2?
For at begynde på Grundforløb 2 skal du som udgangspunkt have bestået dansk og matematik på G-niveau, svarende til 9. klasse.
Hvis du søger om ansættelse fra Grundforløb 2, skal du søge to steder:
Du skal have søgt om optagelse på skolen inden ansættelsessamtalen.
Praktiske oplysninger
Du skal kunne fremvise en privat straffeattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.
Har du lyst til en uddannelse, hvor din indsats betyder noget hver eneste dag? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.