Hillerød Kommune søger social- og sundhedsassistentelever til sammenhængende forløb på Grundforløb-2 (GF2) og hovedforløb. GF2-forløbet begynder den 6. februar 2026. For at søge ansættelse i Hillerød med løn på GF2, skal du først søge GF2 via Optagelse.dk og modtage et optagelsesbrev fra SOSU H. Hillerød Kommune vil i samarbejde med dig og skolen udarbejde et uddannelsesforløb bestående af GF2 og hovedforløb på Social og Sundhedsassistentuddannelsen.
Som social- og sundhedsassistent kan du varetage opgaver inden for mange grene af sundhedsvæsenet – både i kommuner, i psykiatrien og på sygehuse. Opgaverne består for eksempel i personlig pleje, rehabilitering, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, dokumentation, medicinadministration og sygeplejeopgaver.
Som social- og sundhedsassistent skal du arbejde med koordinerende funktioner, pædagogiske opgaver og med kvalitetssikring. Dette vil også være opgaver i elevtiden på hovedforløbet.
I Hillerød Kommune tilbyder vi endvidere et Ungefællesskab på tværs af SOSU-uddannelserne for elever under 26 år. I dette fællesskab er du en vigtig medspiller.
StraffeattestEn ansættelse i Hillerød kommune er betinget af, at du kan fremvise en offentlig straffeattest. Hvis vi indgår aftale om ansættelse i Hillerød Kommune, vil vi anmode dig om indhentelse af straffeattest.
Om dig, du er- interesseret i at arbejde med mennesker
- interesseret i og har lyst og overskud til at udvikle dig både personligt og fagligt
- indstillet på at udvikle evner/kompetencer inden for kommunikation og samarbejde
- mødestabil og tager ansvar for din uddannelse
- officielt kvalificeret til at blive optaget på GF2
Uddannelsen på GF2 er 20 ugers teori på skole, det er først på hovedforløbet at der veksles mellem teori og oplæring. Oplæringsperioderne er på hovedforløbet fordelt mellem primær sektor, kommunal social psykiatri eller voksenpædagogisk område samt somatik. Uddannelsen afsluttes med oplæring i kommunalt regi. Har du gymnasial baggrund, skal du dokumentere dette ved din ansøgning til SOSUH.
Løn og ansættelsesforholdArbejdstiden er 37 timer om ugen.
Ansættelsen er tidsbegrænset. Det betyder, at du er ansat så længe uddannelsen varer.
Du får løn under hele uddannelsen.
AnsættelsesprocessenDu skal søge stillingen online.
Følgende skal vedlægges ansøgningen- Optagelsesbrev fra SOSUH til GF2
- Relevante dokumenter fra 9. og 10. klasses afgangsprøver
- Overskueligt og opdateret CV
- Samt eventuel dokumentation for relevant erhvervserfaring inden for sundhed og omsorg
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, som vi får ansøgningerne ind.Har du spørgsmåler du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent
Majbritt Forman på mail
mafo@hillerod.dk eller Sidsel Skelbo på mail
sidsk@hillerod.dkSundhedsfremme og Uddannelse
Sundhedscentret
Milnersvej 37D, 3400 Hillerød
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.