Slamsugerchauffør i Sven Bech A/S

fuldtid
Slamsugerchauffør i Sven Bech A/S
  • LANDSKABSENTREPRENØR SVEN BECH A/S
  • Mesterlodden 13 2820 Gentofte

Slamsugerchauffør i Sven Bech A/S

Vil du arbejde for kloakafdelingen i Danmarks ældste anlægsgartnerfirma, hvor der er ordentlige arbejdsforhold?

Hos Sven Bech A/S er vi autoriserede kloakmestre, og der findes ikke den kloakopgave, som vi ikke kan løse. Her har vi nemlig mange års erfaring og et stærkt team af specialuddannet personale, som altid leverer høj kvalitet og service. I kloakafdelingen får du ca. 25 gode kollegaer, hvor du, sammen med ca. 50 kollegaer i andre afdelinger, udgør det vigtigste element i firmaet.

Om stillingen

Vi søger en erfaren, dygtig og ansvarsbevidst slamsugerchauffør til vores nye Bucher slamsuger. Som slamsugerchauffør hos Sven Bech A/S vil du være ansvarlig for kørsel og vedligeholdelse af vores slamsuger, som bliver dit faste arbejdsredskab.

Dine ansvarsområder

Som slamsugerchauffør hos Sven Bech A/S kan arbejdsopgaverne være som følgende:

  • Spuling og slamsugning før TV-Inspektion

  • Bagmand for TV-operatør

  • Rensning af kloakker for private- og erhvervskunder

  • Rodskæring med efterfølgende kvalitetssikring med kamera

  • Rengøring og vedligeholdelse af udstyr

  • Overholde gældende sikkerheds- og miljøregler

  • Udføre arbejdet i henhold til virksomhedens kvalitetsstandarder

  • Professionel kontakt med kunder

Kvalifikationer og kompetencer

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Erfaring som slamsugerchauffør

  • Minimum kørekort kategori C (Lastbil Kørekort)

  • Gyldigt EU-kvalifikations bevis

  • At arbejde selvstændigt og omgås kunder professionelt

  • Godt humør og kan lide at arbejde udendørs

Arbejdssted og arbejdstider

Arbejdspladsen vil være hos Sven Bech A/S i Gentofte, men opgaverne fordeler sig overalt på Sjælland. Arbejdstiden kan variere, afhængigt af opgaverne og hvordan du tilrettelægger din dag, men er oftest mellem 6-16. I forbindelse med vagt-ordning, kan der forekomme andre arbejdstider.

Du kan glæde dig til

  • Gode ansættelsesforhold med både pension og sundhedsforsikring

  • En social arbejdsplads med årlige arrangementer

  • Frihed under ansvar

  • Et firma, der sætter stor pris på sine medarbejdere og hvor der er plads til alle

  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med godt sammenhold mellem kolleger

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt dit CV. Du kan kontakte Michael Albrechtsen på ma@svenbech.dk eller på tlf.: 21 27 43 36

Log ind