Skadedyrsbekæmper til Billund Kommune

fuldtid
Skadedyrsbekæmper til Billund Kommune
  • Billund Vand & Energi A/S
  • Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted

Vi søger en ny kollega, som kan hjælpe os med at bekæmpe rotter i byzonen i Billund Kommune. Vi har brug for en medarbejder som kan vejlede borgere, bekæmpe rotter med gift, fælder og evt. luftgevær. Vi søger en omhyggelig og selvstændig medarbejder, som har flair for at tale med borgere.

Jobbet er frit og alsidigt, du har en kollega som også er bekæmper, samt plan og projektafdelingen, der hjælper med at få udbedret de problemer, bekæmperne opdager med kloakken.

Opgaver bliver lagt ud elektronisk, typisk på en iPad, så du skal gerne være fortrolig med at bruge en iPad / iPhone. Jobbet kræver en R1-autorisation, har du ikke det, vil du i løbet af din ansættelse, skulle tage et 4 dages kursus, før du selv må bekæmpe rotter.


Stillingen er på 37 timer/uge.


Dine primære arbejdsopgaver, sammen med dygtige kollegaer, bliver:

  • Bekæmpelse af rotter.

  • Vejlede borgere i hvordan de undgår at få rotter og evt. nødvendige tiltag for at få dem til at forsvinde.

  • Undersøgelse af kloak med røg / kamera.

  • Øvrige driftsopgaver i koncernen

Du får mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver samt få indflydelse på udvikling af arbejdsprocesserne. Du vil få relevant uddannelse inden for bekæmpelse. I det daglige vil du referere til driftslederen for rottebekæmperene.

Du skal kunne trives med en hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og hvor de varierende opgaver løses sammen med hjælpsomme kolleger. Vi har fokus på at uddanne og dygtiggøre vores medarbejdere.

Du skal være fortrolig med brugen af IT, og have mod på at blive oplært i de systemer vi anvender.


Vi forventer at du har en rolig tilgang til andre mennesker, kan lide at vejlede og ikke er bange for at bekæmpe rotter.


Vi tilbyder

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med store frihedsgrader og uformelle kolleger hvor du kan føle dig godt hjemme i vores værdisæt hos Billund Vand & Energi:

✓ Vi tør gå foran
✓ Vi tager ansvar
✓ Vi er engagerede
✓ Vi udviser ordentlighed
✓ Vi yder service


Om Billund Vand & Energi A/S

Billund Vand & Energi A/S er ejet af Billund Kommune og varetager affaldsindsamling, drift af kommunens genbrugspladser, rottebekæmpelsen i byområderne, drift og anlæg af spildevandssystemerne i hele kommunen samt drift af vandforsyningen i Billund by og nærmeste opland.

Vi driver fem genbrugspladser, fem renseanlæg, et biogasanlæg og et vandværk.


Ansøgning

Skriv eller mail din ansøgning til:

Billund Vand & Energi A/S, Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted, mail: post@billundvand.dk

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, med henblik på tiltrædelse snarest muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen i Billund Vand & Energi A/S, kan du kontakte Driftsleder Lars Overgård på telefon 76502722, mail: lov@billundvand.dk eller Produktionschef Arne Søgaard, 76502712, mail: asog@billundvand.dk

Vi tør gå foran - og håber, du vil med

Log ind